Nyheder
imported

Restaurant Nordstjernen: Mit yndlingssted

Jakob Tømmerby, forpagter af Restaurant Nordstjernen i Blokhus er bidt af at fiske. Når fridagene tillader det, suser han afsted med sine 2 sønner. Særligt ét sted er hans yndlingssted.

I en ny artikelserie giver områdets erhvervsdrivende deres bud på ”Mit yndlingssted”. I næste uges avis, er det Jakob Tømmerby, forpagter af Restaurant Nordstjernen i Blokhus der er i fokus. 

-At sidde i en lille jolle på en sø eller at stå på bredden med en snøre i vandet er ikke bare spændt forventning om, hvad der mon bider på dernede i det mørke dyb – det er også en stor naturoplevelse med tid og ro til at tænke dybe tanker, eller bare sidde i stilhed og vente på fangst, siger Jakob Tømmerby til Blokhus avis, da vi spørger ind til, hvorfor fiskeriet ligger hans hjerte så nært. – Jeg har altid nydt at bruge min fritid ude i naturen. Det er den måde jeg kan koble af på, efter en lang arbejdsuge på Restaurant Nordstjernen i Blokhus tilføjer han. Også Jakobs to sønner Lucas og Noah er helt vilde med fiskeriet. Sammen tager de tre gerne på tur – og ind i mellem er mor, Lene, også med. De nyder at besøge områdets fiskeparker, hvor de ofte er heldige at fange store ørreder med hjem til aftenmaden. – I påsken satte Lucas i øvrigt sin personlige rekord med en ørred på 70 cm og 4.08 kg, siger Jakob stolt.

Ryå

Ét sted er de særligt begejstrede for, nemlig Ryå, Vendsyssels største og længste vandløb. Fra ”Den hvide bro” mellem Rendbæk og Store Vildmose har de ofte held med havørredfiskeriet, – men man kan også fange gedder, aborre, brasen og skaller, fortæller Jakob. Jakobs egen rekord er dog ikke hentet hjem i det lokale vandløb, der uden tøven er familiens yndlingssted. Den fangende han nemlig for år tilbage i Norge. En laks på hele 8,9 kg.

Læs om fantastiske oplevelser og events