Omkring 3000 mennesker rockede med, da TV2 Nord og Jammerbugt kommunes tredje sommerkoncert, denne gang med Bryan Adams Tribute, løb af stablen, tirsdag aften.
Alt flaskede sig for arrangørerne , da Bryan Adams Tribute, på Torvet i Blokhus, berigede det feststemte publikum, med et udsnit af Bryan Adams hits fra de sidste tre årtier. Vejret var rigtigt fint koncertvejr, overskyet men stadig lunt og lækkert. Stemning blandt publikum var i top og bandet leverede en fantastisk god underholdning, med flot udførte sange, fint sceneshow og guitar soloer som gav selv garvede, rockfans gåsehud – på den fede måde!
Bryan Adams Tribute ramte plet hos publikum! Mange sang med på og dansede til, en perlerække af rockstjernens største hits som, "Heaven", "Summer of 69" og ikke mindst "everything I do". Som til alle koncerter med Bryan Adams himself, blev der også ved denne koncert inviteret en fra publikum på scenen, for at synge med på "when your`re gone". Denne gang var det Pernille,- som i øvrigt gjorde det ganske godt! Koncerten sluttede af med et ekstranummer efter krav fra publikum.
De der ikke var på torvet, tirsdag aften, er virkeligt gået glip af en fantastisk koncert oplevelse.
Det var ikke "the real one" men det var real good !