Nordsøfestval starter i dag lørdag med åbningsceremoni på Torvet i Blokhus kl. 20
Arrangørerne bag Nordsø Festivalen i Blokhus kan igen i år melde om flot opbakningen til de fire dages musikfestival.
22 korps fra vort Norske broderland vil gæste byen i dagene 21. Juni – 24. Juni.
– Det er to korps mere end sidste år, så vi er glade for den flotte opbakning, fortæller Knud Rasmussen som sammen med Eigil Frost fra Euro Tourist i Aalborg, står som arrangører.
Dermed vil Blokhus området igen i år nyde godt af de mange orkestre når de spiller og underholder på torvet i Blokhus, i Løkken og i andre byer omkring Blokhus.
På programmet står koncerter og konkurrencer, men orkestrene får også lejlighed til at nyde opholdet med blandt andet cirkusbesøg og shopping.
Velkommen
Destination Blokhus er blevet en god samarbejdspartner for Nordsø Festivalen, og igen i år vil den sørge for at de mange gæster bliver budt velkommen.
Lørdag vil der således igen i år være en åbningsceremoni, med musik, show og andet sjov fra scenen på torvet i Blokhus.
Her håber Destinationen at byens borgere, sommerhusejere og områdets besøgende vil være med til at gøre aftenen festlig for orkestrene.
– Vi lavede en åbningsceremoni for første gang sidste år og det blev en succes, så nu laver vi det til en tradition, fortæller Karl Korfits fra Destination Blokhus.
Mandag vil der igen være aktivitet på torvet. Her er der den traditionelle ”Musik-stafet” på torvet, hvor de 22 orkestre skiftes til at spille et nummer. I år bliver denne aktivitet en del af Skt. Hans festlighederne i Blokhus.
Tirsdag er der præmieoverrækkelse, hvor vinderne af de forskellige konkurrencer som holdene har deltaget i præmieres.
Samtidig benytter Destination Blokhus lejligheden til at sige pænt farvel og på gensyn til de mange deltagere.
Program Nordsøfestivalen:
Lørdag d. 21. Juni
Kl. 20.00 – 21.00
Åbningsceremoni
Spætte åbner Nordsø Festivalen 2014
Levende musik – Underholdning – Konkurrencer
Scenen på Torvet i Blokhus
Søndag d. 22. Juni
Kl. 13 – 16
Nordsøfestivalen
Orkestre spiller fra scenen
Scenen på Torvet i Blokhus
Mandag d. 23. Juni
Kl. 18.30 – 20.00
Nordsøfestivalen
Musikstafet
Scenen på Torvet i Blokhus
Tirsdag d. 23. Juni
Kl. 19.00
Nordsøfestivalen
Afslutningsceremoni
Scenen på Torvet i Blokhus