Her kan du læse båltalen som medlem af europaparlamentet Ole Christensen (A) holdt til Sankt Hans festen på Blokhus Strand :
Tak for invitationen til at holde båltale her i Blokhus. Det er en stor fornøjelse for mig at fejre denne traditionsrige aften sammen med Jer.
Vi glæder os over sommeren og den ferie, vi snart skal holde, og som nogle måske allerede er i gang med. En tid, hvor vi puster ud og sammen med familien, børnene og vennerne får nogle gode oplevelser og lader op til det, vi skal beskæftige os med i efteråret.
På denne dejlige Sankt Hans aften, er det blevet en tradition, at vi fester. I aften fejrer vi årets lyseste tid, og som det er en god og gammel nordisk skik, gør vi det ved at tænde bål. I tusindvis tændes bålene denne aften i juni. Det har danskerne gjort siden Odin og Thors dage.
Det er den 21. Juni, som er sommer-solhverv med årets længste dag, og fra i dag den 23. Juni, hvor vi fejrer Sankt Hans aften bliver dagene igen kortere. Også en påmindelse om at tiden går, og at den går hurtigt. Vi synes lige, at de lange lyse aftener er begyndt, og så begynder det allerede igen at gå den modsatte vej.
Men som sagt er det en ældgammel skik at holde fest ved midsommertid, folk i lokalsamfundene mødtes og fejrede denne aften over en øl og en bid brød. Oprindeligt var der denne aften hedensk offerfest, hvor man i forbindelse med Sommersolhverv tilbad solen for at sikre en god og rimelig høst.
Da man dengang var mere afhængig af naturens luner opfattede man denne aften med en vis ærefrygt – som en magisk størrelse. Man tændte derfor ild for at holde naturens magiske elementer i ave og beskytte sig mod onde kræfter.
Man samledes på byens torv eller på de åbne marker for at danse i skæret fra bålene. Under dansen sang man viser om fortidens helte og deres bedrifter. Kvinderne de sang om ægtemændenes fejl: Det dårlige selskab de færdedes i, deres fuldskab, deres terningspil og slagsmål på kroerne.
Til gengæld sang mændene om, hvor dovne, falske, sladderagtige, forfængelige og troløse kvinderne var.
Da så kristendommen kom til Danmark, havde præstene svært ved at holde folket fra at fejre de sædvanlige gamle hedenske mærkedage. Derfor skulle man til at vælge, om man ville forbyde midsommerfesten eller give festen et kristeligt indhold, man valgte det sidste.
24. juni blev i den kristne kirke mindedag for Johannes Døberen, men de gamle hedenske skikke lod sig ikke sådan udrydde. Det viser vor festligholdelse af Sankt Hans aften. Det er ikke Johannes Døberen, vi tænker på i aften, men snarere de gamle hedenske og overtroiske elementer der giver os både gys og gru og glæde. De fleste af os kan vel ikke sige sig helt fri for at være en lille smule overtroiske fra tid til anden.
Som der står skrevet i midsommervisen tænder vi bålet på fædrenes gravhøje. Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde. Dem vil vi holde fra livet med glædesblus. Og vi har tradition for at smide heksene på bålet og sende dem til Bloksbjerg. Et symbol på at vi på den måde vil det onde til livs.
Der er nok ikke mange, der i dag tænker over, at heksedukken i bålet i virkeligheden er den sidste rest af en mærkelig og uhyggelig skik, der i tidens løb har kostet mange kvinder livet. I perioden fra 1400 til 1700 ved vi, at mange, mange kvinder blev fanget, dømt og henrettet for hekseri.
Når mistanken faldt på en kvinde lod man hende arrestere. Man førte vidner, der kunne fortælle, hvordan hun var skyld i ulykkerne. Man brugte tortur, for når folk kom på pinebænken, tilstod de hvad som helst.
En særlig brutal prøve, gik ud på, at bagbinde kvinden for så at smide hende i et vandhul. Sank hun var hun uskyldig, men døde oftest. Flød hun ovenpå, var hun en heks og skulle henrettes.
Op mod 1000 kvinder blev bare i Danmark brændt efter beskyldninger om hekseri, fordi de var anderledes. Det er et sort kapitel i Danmarks historie, som vi skal lære af.
Spørger man, om der i dag findes hekse, så er svaretselvfølgelig nej. Men den ulykke og ondskab der desværre stadig trives mange steder i verden, kan godt minde om det.
Der sker også i dag hekseforfølgelser. Det foregår bare på en anden måde end tidligere. Overalt i verden bliver mennesker forfulgt, fordi de har en anden overbevisning end flertallet. Det kan være politik, religion og seksualitet. Ligesom det kan være fordi, de har andre skikke, taler et andet sprog eller ser lidt anderledes ud. Lad os glæde os over, at vi har et frit samfund, hvor hverken topmaver, vigende hårgrænser, de unges hængerøvsbukser eller hovedtørklæder er forbudt.
Vi ved godt, at der ikke skal meget fremmed-artethed til, før vi bliver usikre og nervøse. Herfra er der ikke så langt til at tale ondt om dem og forfølge dem. Den naturlige følge af det er, – at de, – der ikke er som vi, bliver gjort til syndebukke. Det fører aldrig noget positivt med sig.
Generelt bliver vi også mistænksomme, når vi ikke ved nok om et emne. Det europæiske samarbejde. EU i daglig tale. Jeg oplever stadig den dag i dag, at nogle folk mener, at EU kun er ude på at snyde og bedrage os alle sammen. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, men hvad er årsagen til denne opfattelse ?
En vigtig del er, at folk generelt ikke ved nok om de ting, der foregår i EU – og derfor, som overfor folk der er anderledes, agerer vi negativt.
Medierne er heller ikke så gode til at fortælle om det europæiske, de vil hellere fortælle om de dårlige historier end om de positive ting, vi trods alt arbejder med hver eneste dag til gavn for borgere i Europa i Danmark og for Jer her i Blokhus.Hvis ikke vi taler mere, om det der foregår i EU, risikerer vi, at folk står af, og vender EU ryggen. Vi er som danskere måske også lidt naive, for ikke at bruge et stærkere ord som navlebeskuende. Nogle tror på, at vi kan leve uden EU, at vi kan leve i vores eget lille paradis på jord. Hvor krige og konflikter, forurening og miljø, grænseoverskridende kriminalitet, flygtninge og indvandrere, fødevarer- og forbrugernes sikkerhed, handel med hinanden, arbejdstagerrettigheder osv. respekterer landegrænser. Men det gør de bare ikke.
Se blot på disse krisetider, hvordan økonomierne i verden hænger sammen, og hvordan en krise der startede i USA med en boligboble, der brast, og pludselig og næsten fra den ene dag til den anden, påvirker os i Europa og i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi er med i et europæisk samarbejde, hvor de 27 medlemslande går sammen om at løse de udfordringer, vi står overfor i fremtiden, og som landene enkeltvis er for små til selv at løse.
EU skal blive en integreret del af den daglige politik i Danmark, for kun på den måde får vi ryddet alle de myter og fordomme væk, der desværre fortsat er om EU. Det opnår vi kun, hvis vi begynder at snakke om, hvad der sker i Bruxelles. I EU-spørgsmål har vi brug for, at folk og politikerne nærmer sig hinanden frem for det modsatte. Folk skal være med, også når det drejer sig om EU.
I stedet for at begå samme fejl som middelalderens hekseforfølgere og dæmonisere det, som man ikke kender, bør vi forholde os åbent til de bedste løsninger på tidens problemer.
Skal vi ikke lade bålet og dette ildhav være en påmindelse om menneskers fantastiske muligheder for at skabe ondt og godt og en påmindelse om at stræbe efter det sidste. Lad os se ind i ilden og nyde lyset og varmen. Lad os lade heksen på bålet, som vi sender til Bloksberg i aften, være symbolet på fordomme og myter, som vi ikke ønsker skal true vores demokratiske, solidariske og frie samfund.
Vi skal tro på retfærdighed, og på at der er en plads til os alle ved bålet, uanset race, seksualitet eller tro. På en aften som denne demonstrerer vi, hvordan vi har lært at tæmme de vilde flammer, og tusinder af bål beretter om, at mennesket er stærkt og mægtigt, når det selv vil.
Med disse ord vil jeg ønske Jer alle en fortsat god Sct. Hans fest og en rigtig god sommer.
Foto: Lars Bisgaard – Update Blokhus Avis / blokhus.dk
