På Jambo Feriepark venter et imponerende minigolfanlæg, hvor banerne snor sig gennem et fascinerende safarilandskab, og hvad kan være mere oplagt end en hyggelig familiedyst i minigolf her i ferietiden.
De 18 huller er inspireret af Afrikas vilde natur og byder på imponerende skulpturer af eksotiske dyr som f.eks. krokodiller og elefanter. Gæster kan spille sig vej gennem udfordrende terræn, herunder Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, og langs kunstige floder, der genskaber det afrikanske landskabs mangfoldighed.
Med rigtige teesteder, fairways og greens på kunstgræs, tilbyder banen en autentisk golfoplevelse for både børn og voksne. Uanset om man krydser små broer over “floder” eller navigerer bolden gennem kuperet terræn, er hver bane designet til at give en følelse af at være på en ægte safari. Jambo Ferieparks minigolfanlæg er en spændende og underholdende oplevelse, der kombinerer sport og eventyr i en helt unik setting, og så kan man jo altid afslutte med en forsonende is i den stor isbar i Café Jambo.