Nyheder
imported

Saltum i garnet

Byen vrimler med garn-entusiaster. Alt tyder på rekord besøgsantal

Byen vrimler med garn-entusiaster. Alt tyder på rekord besøgsantal

Idag kl. 9.30 åbnede Astrid Andreasen nordens største Uldfestival i Saltum.

Saltums gader vrimlede fra morgenstunden af besøgende, der var nysgerrige for at se de mange spændende salgsboder, og der blev handlet flittigt.

Der er god gang i garn-handlen i Saltum i denne weekend. Foto: Lars Bisgaard / Update Blokhus Avis – blokhus.dk

De første meldinger tyder på at man igen kan slå besøgsrekord, hvis interessen for festivalen er lige så stor i morgen søndag.

Det er tydeligt at festivalen ikke kun trækker danske gæster. Både tysk, svensk, norsk og engelsk kunne høres i gaderne.

Festivalen slutter i dag kl. 17.

Søndag åbner salgsboderne kl. 10 – 16, så der er rigelig mulighed for at opleve Uldfestivalen.

Rundt om i byen er der masser af muligheder for at få mad og drikke. Foto: Lars Bisgaard /Update Blokhus Avis – blokhus.dk

Læs om fantastiske oplevelser og events