Nyhed:
ÅRETS ULDFESTIVAL – SKANDINAVIENS STØRSTE
Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
Annemor Sundbø – årets åbningstaler
I år bliver årets Uldfestival åbnet d. 9. maj, kl 9.30, med den anerkendte kunsthåndværker, tekstildesigner og faglærer i væv og tegning – Annemor Sundbø. Senere om lørdagen kl. 13.00 holder Annemor Sundbø foredrag, hvor hun øser ud af sin viden om strik, uld og om at holde gamle fåreracer.
Tilbage i 1984 interesserede hun sig for den tekstile småindustris vilkår. Derfor ønskede hun at komme i praktik i en af Norges sidste shoddy-fabrikker, et sted, hvor man kradser kasserede uldvarer op og genbruger fibrene, for det meste som fyld i ulddyner, soveposer og rullemadrasser. Ejeren af fabrikken var gammel, og han havde ingen arvinger, så praktikken kunne hun godt få, men på betingelse af, at hun købte fabrikken. Det gjorde hun, og med den fulgte 17 tons trøjer, strømper, vanter, huer, alt sammen indleveret til opkradsning.
I dag er fabrikken lukket, maskinerne slidt op, og af de 17 tons er kun ét tilbage, et bredt udvalg af norsk hjemmestrik gennem 100 år. Det strikkede tøj fortæller historie: Man ser tidligere tiders armod og sparsommelighed i de mange stopninger, og senere tiders kasten bort af trøjer, der blot er gået af mode; man ser de traditionelle mønstre blive afløst af designede mønstre fra garnfabrikanterne. De strikkede trøjer og strømper har en rigdom af mønstre; alle har de haft en oprindelig betydning, der skulle hjælpe og beskytte bæreren gennem livet. Senere har mønstrene tabt denne betydning, men de er stadig elsket og anerkendt som de ægte, norske motiver, skønt mange af dem er fælles for det meste af verden – stjernen, for eksempel.
Annemor Sundbø har arbejdet længe og i dybden med de kulturskatte, hun fandt i sin genbrugsbunke. Hun har fået en række udmærkelse og priser for sine bøger og sit arbejde med tekstiler. Siden 2011 har hun været statsstipendiat i strik, det er første gang, et sådant er givet, for strik har ikke været anerkendt i samme grad som vævning og broderi. I efteråret 2013 fik Annemor Sundbø Kong Haralds fortjenstmedalje for sit arbejde med strikning som fag og for den store indsats, hun har ydet for Setesdal, hvor hun har haft sit hjem i omtrent tyve år. Annemor Sundbø har i dag udvidet sit arbejdsfelt, hun er fåreavler og arbejder også med tekstilfarvning med purpursnegle, som findes langs den norske kyst.
Inspiration er hentet fra ugeavisenkarup.dk
Det kan svare sig, at det ikke altid kan svare sig
Hvorfor egentlig strikke sit tøj selv? Det tager lang tid, kræver en masse øvelse, og så er det altså heller ikke billigere at strikke en trøje selv fremfor at købe den.
Nej, men at strikke handler om meget mere end tøjproduktion. Strik handler om at skabe noget med dine egne hænder, give en personlig gave, at få sokker der passer på en prik og at få et varmt halstørklæde i lige præcis din yndlingsfarve.
Udover det selvfølgelige produkt du får ud af dit strikkeri, er det også enormt meditativt at strikke. Du sidder der med garnet og pindende og strikker maske efter maske, pind efter pind, og selvom du er en ørn til at strikke, er der en grænse for, hvor meget du kan ræse derudad. Strik tager den tid, strik tager.
Når du strikker, kan du ikke andet end komme helt ned i tempo, du bliver afslappet og glemmer tiden – på den gode måde. Derfor er strik også rigtig god terapi og kan være lige så givende som at læse en god bog eller høre din yndlingsmusik.
Inspiration er hentet fra Femina.dk
