– I uge 42 vil Saunahytten være opstillet og opvarmet til saunatemperaturer, og der kan købes billetter til en tur i saunahytten inkl. en tur i Vesterhavet efterfulgt af en lille dram til at få gang i blodomløbet, og så igen ind i den varme sauna, fortæller Palle Holmbech, initiativtager på eventen.
Pris kr. 50,00 pr. person pr. dag inkl. en lille skarp.
Billetter skal købes på turistkontoret i Blokhus.
Hvad er Saunahytten for noget….?
Saunahytten.dk er ganske simpelt livskvalitet på 4 hjul, krydret med masser af varme og hyggelige rammer. Dette er beskrivelsen kort for saunahytten, som er en mobil sauna med lounge, toilet, bruser og vigtigst sauna med plads til 15 personer krydret med et stort udsigtsvindue fra selv saunaen.
– På denne måde kan man blive placeret direkte i vandkanten og nyde den skønne udsigt eller den betagende solnedgang, som tit er skønnest i de kolde måneder. Her kan man sidde i en varm sauna og betragte naturens stærkeste kort. Saunahytten kan placeres præcis der hvor man ønsker, afslutter Palle Holmbech.