For første gang gæster Sebastian Klein Fårup Sommerland. Han kigger forbi parken både lørdag og søndag d. 22. og 23 juni.
Sebastians soloshow er noget af det tætteste, man kommer på et decideret standup comedy-show for børn.
Med hjælp fra dyr, gøgl, dans og håbløse tryllenumre får Sebastian tryllebundet publikum. Der er garanti for fabelagtig underholdning hele showet igennem, og både børn og voksne kan godt glæde sig.
Efter showet vil der være meet’n’greet, hvor du kan få taget et selfie med Sebastian.