Nyheder
imported

Skulpturfestival – en sand fornøjelse

Sand- og træskulpturfestivallen er en attraktion for alle. De er skabt af de bedste internationale kunstnere. De gigantiske og skrøbelige mesterværker pirrer og inspirerer både børn og voksne.

Tekst: Louise Kande – Foto: Ulla Jensen Photography

Det er ikke kun Kejserens Nye Klæ'r i gyldent sand som du kan se og nyde på skulpturpladsen i Kulturhuset Blokhus. Netop nu er der et stort antal Konger, Kejsere og Herskere igennem tiderne, udført i træskulpturer & sandskulpturer. Festivalen har åbent alle ugens dage fra kl. 10 til og med søndag den 26.oktober for sæsonen 2014.

– Sand og træ hører hjemme i destinationen, og kan vi arbejde autentisk og inspirerende med det, for publikum og skulptører, er det fantastisk. Jeg forventer, at der kommer omkring 60.000 og ser Sand- og Træskulpturfestivalen i løbet af sæsonen – for den er fantastisk, modig, legende og eksperimenterende, udtaler indehaver af Kulturhuset Blokhus, John Andersen

Har du hørt om en af Europas, gennem tiderne, mest fascinerende og magtfulde hersker – Kejser Frederik II?  Temaet for årets festival er Konger, Kejsere og Herskere igennem tiderne – og hvem ved, måske er Kejser Frederik II præsenteret?

I forbindelse med Træ- og Sandskulpturfestivalen har man valgt, at udbygge oplevelseskonceptet yderligere. Der er store sandkasser for børnene, og Hop og Rul har i samarbejde med Kulturhuset opsat et stort legeland på festivalpladsen.

-Det er en attraktion, hvor børn i alle aldre kan boltre sig. Legelandet skal i forbindelse med Træ- og Sandskulpturfestivalen danne rammerne om oplevelser med leg og hygge for både børn og voksne. Hop og Rul præsenterer aktiviteter som hoppeborge, sumodragter, forhindringsbane og karuseller, fortsætter John Andersen.

Sand- og træskulpturfestivalen er etableret på sportspladsen ved Kulturhuset Blokhus – i den tidligere Hune Friskole (nabo til Hune Naturbørnehave og Gateway Blokhus).

Læs om fantastiske oplevelser og events