Blokhus:
I weekenden d. 11.-12. oktober kan man få undervisning af Rúna K. Tetzschner i billedteknikken ’smeltende farver’.
Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
i Efterårsferien, uge 42, holder Galleri Blokhus åbent alle dage fra kl. 11-17, og d. 11. oktober kl. 11.00-17.00 får galleriet kunstnerbesøg af Rúna Tetzschner. Rúna udstiller fast i galleriet, men nu er der mulighed for at træffe hende selv og se hvordan kunstværkerne fremstilles.
Rúnas kunst formidler naturens forvandlingskraft og spirituelle dimensioner; den handler bl.a. om menneskernes glæde i naturen og den forhøjede energi og indre fred man der kan opnå. Eventyr og digte giver også inspiration.
Søndag d. 12. oktober kl. 12.00-16.00 underviser Rúna K. Tetzschner i billedteknikken ’Funklende farver smelte på papir’. – Der tegnes og males med specielle akvareltusfarver og fint glimmer, og det glitrende pulver smeltes på billederne. Hvis man har lyst til at kalligrafere en lille tekst, f.eks. et digt eller en besked, kan man også få vejledning til det. I så fald kan man selv medbringe en tekst man vil kalligrafere eller vælge noget fra Rúnas repertoire, fortæller Gitte A. Christensen fra Galleri Blokhus.
Gitte Lustrup besøger også galleriet i weekenden d. 11-12. oktober, kl. 11.00-17.00. Hun maler med mange lag af glade farver som giver spændende dybde i malerierne og forskellige motiver dukker op. Hun er rigtig glad for sine hyggelige og skæve huse.