(Foto: Erik Sahl)
Den socialdemokratisk kandidatliste til kommunalvalget i november er klar efter generalforsamlingen i partiets afdeling i Jammerbugt Kommune mandag15. marts.
– Selvom generalforsamlingen blev afholdt digitalt, var der et flot fremmøde, oplyser formand Mary-Ann Sørensen i en pressemeddelelse.
– Og det lykkedes at holde en god og struktureret generalforsamling med styr på den elektroniske afstemning. Til gengæld måtte vi selv sørge for forplejningen.
Regering og region
Der blev på generalforsamlingen udtrykt stor opbakning til regeringen.
Folketingsmedlem og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, der er medlem af partiforeningen, fik nogle gode råd og ideer om dette og hint med på vejen.
Medlemmerne er meget opsatte på, at det ved kommunalvalget i november skal lykkes at ændre flertallet, så Jammerbugt Kommune kan blive socialdemokratisk ledet.
Vigtigheden af, at ledelsen af Region Nordjylland fortsat er socialdemokratisk blev også understreget, og partiforeningen bakker fuldt og helt op om de to socialdemokratiske kandidater fra Jammerbugt, Mogens Nørgård, Birkelse, og Ole Stavad, Brovst.
Kandidaterne til valget
Et af de store punkter på dagsordenen var godkendelse af kandidatlisten til kommunalvalget den 16. november i år.
Nr. 1 på listen blev allerede afgjort i starten af 2020, da Diane Aarestrup blev valgt som partiets borgmesterkandidat.
15 kandidater havde på forhånd meldt sig, og efter det samlede hold var blevet godkendt, skulle pladserne på listen fordeles.
Efter 3 afstemninger kom listen til at se således ud:
1. Diane Aarestrup, borgmesterkandidat
2. René Rosenkrans, Fjerritslev
3. Jens Chr. Golding, Moseby
4. Susanne Møller Jensen, Nørhalne
5. Kiki Bach, Aabybro
6. Per Halsboe-Larsen, Fjerritslev
7. Winnie Aakjær, Brovst
8. Mette Vestenbæk, V. Hjermitslev
9. Fillip Bisgaard Christensen, Tranum
10. Peter Vejlø Vestergaard, Hjortdal
11. Lisbet Heikendorff Emmery, Gjøl
12. Louise Smith Jensen, Biersted
13. Frank Trolle, Biersted
14. Kirsten Estrup Madsen, Hune/Blokhus
15. Henrik Østergaard, Pandrup
16. Villy Thomsen, Skovsgaard
Listen kan suppleres indtil den skal indleveres midt i september.
Valg til bestyrelsen
På generalforsamlingen var der også valg til 6 pladser i bestyrelsen.
Erling Jacobsen, Arentsminde, og Lili Gjettermann, Thorup Strand, blev genvalgt.
Der var nyvalg til Lisbet Emmery, Gjøl, Allan Rosenskjold Jacobsen, Fjerritslev, Mette Vestenbæk, V. Hjermitslev, og Per Halsboe-Larsen, Fjerritslev.
Mary-Ann Sørensen, Hunetorp, blev genvalgt som formand. Alle valg var fredsvalg.