Nyheder
imported

Sølv-helten modtaget med pomp og pragt

Anders Golding, med sin OL sølvmedalje om halsen, blev modtaget med orkester, kanonlaug, taler, masser af flag, venner og familie samt ikke mindst masser af pressefolk, da han landede i Aalborg Lufthavn her i eftermiddag

 Anders Golding, med sin OL sølvmedalje om halsen, blev modtaget med orkester, kanonlaug, taler, masser af flag, venner og familie samt ikke mindst masser af pressefolk, da han landede i Aalborg Lufthavn her i eftermiddag.

Og det var en glad medaljevindere der kunne indånde den friske nordjyske luft og med et stort smil modtage de lokale´s hyldest.

– Sådan Anders! 

– Godt gået Anders!

Der var flere som ikke lagde skjul på deres begejstring.

Helten selv tog modtagelse med den ro og afslappethed som også kendetegnede ham under OL. Men det var tydeligt at han var glad for at se så mange var mødt frem.

Der var masser af venner, bekendte, nysgerrige, pressefolk o.s.v. mødt frem for at hylde Anders (Foto: Lars Bisgaard / Blokhus Avis / blokhus.dk)

Der blev råbt er trefoldigt hurra, Viceborgmester Morten Marinius holdt en kort tale og Brovst Pigegarde var næsten ikke til at stoppe.

Flere skulle også lige hen og mærke medaljen.

Journalisterne stod selvfølgelig klar med en masse spørgsmål.

Medaljen kom ikke som en overraskelse for ham selv.

Mor og far var selvfølgelig også mødt frem, sammen med Anders kæreste (Foto: Lars Bisgaard / Blokhus Avis / blokhus.dk)

– Indenfor de sidste par måneder kunne jeg godt mærke hvor der bar hen, svarede han roligt.

Er du glad for den flotte modtagelse, og havde du regnet med den?

– Det er dejligt at se venner og bekendte, og jo, jeg var jo godt klar over at der ville være nogen her, men slet ikke at det ville blive så flot en modtagelse.

Han afslørede også at han fik lidt gåsehud da han trådte ud af modtagelses hallen og så hvor mange der var mødt op.

På spørgsmålet om hvad der skulle ske nu, svarede han:

– Nu skal vi vist fejre lidt…

Og så gik turen ud til den ventende veteranbil der holdte klar til at fragte Jammerbugtens store helt og hans kæreste videre.

Selv de mindste i familien var med til at fejre (Foto: Lars Bisgaard / Blokhus Avis / blokhus.dk)

Tidligere folketingsmedlem og nuværende byrådsmedlem Ole Stavad ville også hilse på (Foto: Lars Bisgaard / Blokhus Avis / blokhus.dk)

Der var mødt mere end 150 frem for at hylde OL-sølv vinderen (Foto: Lars Bisgaard / Blokhus Avis / blokhus.dk)

Brovst Pigegarde sørgede for at der var fest og stemning (Foto: Lars Bisgaard / Blokhus Avis / blokhus.dk)

Så gik turen videre i en veteranbil (Foto: Lars Bisgaard / Blokhus Avis / blokhus.dk)

 

Læs om fantastiske oplevelser og events