Blokhus

Sommeren på Restaurant Poseidon

Nordisk med fransk finesse i hjertet af Hune

Midt i Hune, lige ved det ikoniske værtshus Gasten, finder man Restaurant Poseidon. En nyere, men allerede elsket perle på byens kulinariske landkort. Med plads til både indendørs hygge og udendørs nydelse i den store gårdhave, inviterer mor-datter-duoen Anette Møller Larsen og Amalie Thomsen gæsterne ind til en sommer fuld af smag og atmosfære.

Den aktuelle sommermenu er netop lanceret og kombinerer det bedste fra klassisk, nordisk med elegante, franske nuancer – alt sammen lavet fra bunden og med sæsonens råvarer i centrum. Dertil kan man vælge en afstemt vinmenu, og så er rammerne sat for en mindeværdig oplevelse.

Hos Restaurant Poseidon var det en drøm at give gæsterne en vidunderlig oplevelse ved at kombinere god mad i en smukt indrettet restaurant med det varme og hyggelige værtshusmiljø, der kendetegner de små ikoniske brune værtshuse.

Restaurant Poseidon og værtshuset Gasten, som også er i deres eje, ligger nemlig dør om dør og komplementerer hinanden på bedste vis.

Restaurant Poseidon rummer både en charmerende indendørs restaurant med plads til 50-60 gæster og en stor gårdhave, der ligger i tilknytning til både restauranten og Gasten, hvor der kan være udendørsservering for op til 100.

Ovenpå en fantastisk madoplevelse i restauranten er der mulighed for at nyde kolde drinks og fortryllende cocktails sammen med den hyggelige værtshusstemning på Gasten.

30. juni fejrer spisestedet 2 års fødselsdag. Dagen markeres med et helt særligt fødselsdagstilbud. Der gives 20 % rabat på alle retter på menukortet.

Hele sommeren kan gæsterne se frem til at gårdhaven fyldes med live-musik, når forskellige orkestre lægger op til festlig stemning.

Smagen af sommer

Som et symbol på starten af sommeren er der netop lanceret en ny menu, hvor der ikke er gået på kompromis med smagen. Du kan allerede prøvesmage den sæson-inspirerede menu, der forkæler ganen med hjemmelavede retter fra bunden – både med det nordiske touch og franske noter. En kulinarisk oplevelse med jomfruhummerbisque, mør kalvemørbrad og sprød jordbærtærte – alt sammen med spændende tilbehør og samtidig er der mulighed for en tilhørende vinmenu.

Menuen skiftes fire gange om året og de er inspireret af både det nordiske og franske køkken.

Læs om fantastiske oplevelser og events