Nyheder
imported

Sommerkoncerterne har taget publikum med storm

Årets punktum for sommerkoncerterne på Torvet er sat

Blokhus:

Årets punktum for sommerkoncerterne på Torvet er sat

Tekst: Louise Kande – Foto: Ulla Jensen Photography & Presse

Torvet i Blokhus har boomet af musikalske indslag hele sommeren. Der har hver tirsdag været et stuvende fyldt Torv, når TV2/Nord i samarbejde i Jammerbugt kommune har afviklet Musik i Sommerlandet.

– Nu skal vi have evalueret årets koncerter, både hvad angår musik, arrangement og som tv-programmer. Derefter tager vi stilling til, hvordan vi griber projektet an næste år. Men mon ikke der bliver plads til både traditioner og fornyelse, siger TV2/Nords direktør, Mikael Justesen

– Det er en god måde for os at komme ud og sætte vores præg på kulturscenen i Nordjylland – og det vil vi gerne. Og at dømme efter de kommentarer, vi fik af de mennesker, der kiggede på, er det en populær begivenhed. Derfor også en stor tak til Jammerbugt Kommune for et godt samarbejde, afslutter Mikael Justesen.

Foruden Musik i Sommerlandet med bl.a. Anna David og Die Herren, har øvrige ildsjæle stået for koncerter mange øvrige dage om ugen.

– Tonerne, musikken, tangenterne og Torvet har været præget af humørfyldte musikere og publikum. Der er blevet givet hele armen, og gang på gang har publikum sunget med og klappet så Torvet gyngede, fortæller Karl Korfits, som har været tovholder på de øvrige koncerter, med blandt andre Mckinleys og Tonen & Krudtkanonen.

Læs om fantastiske oplevelser og events