Pandrup

Sonny Jakobsen forlader Jammerbugt FC

Angriberen og klubben enige om at ophæve kontrakt

Efter gensidig aftale har Jammerbugt FC og angriber Sonny Jakobsen valgt at ophæve samarbejdet.

Enige om at stoppe
2. divisionsklubben og Sonny Jakobsen, som havde kontraktudløb ved udgangen af 2020, har truffet denne fælles beslutning efter løbende dialog under de indledende sæsonforberedelser.
– Begge parter har forsøgt at få det sportslige til at lykkes, men det har vi desværre ikke formået. Derfor er vi blevet enige om at gå hver til sit nu. Det åbner også muligheden for at prøve noget nyt for begge parter, Bo Zinck, cheftræner i Jammerbugt FC, fra træningslejren i Tyrkiet, som byder på 20 grader og gode fodboldbaner.

Læs om fantastiske oplevelser og events