Aabybro

Spar Nord med håndsrækning til foreninger

Fredag blev 10 foreninger begavet med hver 10.000 kroner fra Spar Nord Fonden, som ville give en ekstra støtte til foreningerne i deres arbejde på at komme på ret kurs igen efter corona-krisen.
John Refsgaard, direktør for Spar Nord Nørresundby, bød velkommen i auditoriet på Lindholm Høje Museum med et 150 år gammelt citat af forfatteren Henrik Ibsen, Evigt ejes kun det tabte.
– Og er der nogle, der har tabt på det seneste, så er det vores forenings- og idrætsliv, sagde John Refsgaard.

Tabte medlemmer
Han henviste til en undersøgelse, hvor DGI havde spurgte sine foreninger, hvordan de var kommet gennem corona-krisen, og kun fem pct. af dem svarede, at krisen ikke havde givet dem udfordringer.
– Samtidig oplyser DGI og DIF, at de har tabt knapt 90.000 af deres medlemmer. De er måske ikke tabt for evigt. Vi kan godt vinde nogle af dem tilbage, og det er en af de væsentligste årsager til, at vi i banken og Spar Nord Fonden har besluttet at udlodde 10 gange 10.000 kroner til foreninger, som har mistet noget, sagde John Refsgaard.

Dommerpanel
Og der er kommet 33 ansøgninger fra foreninger i bankområdet, som omfatter Aalborg Kommune nord for Limfjorden, hele Jammerbugt Kommune samt lidt af Brønderslev.
Det er fra Hals i øst til Thorup Strand i vest og  50 kilometer fra syd til nord.
Blandt ansøgningerne blev 10 foreninger udvalgt af dommerpanelet:

  • Kaj Haugaard, formand for bankrådet i Spar Nord Bankområde Nørresundby
  • Jesper Nyborg, direktør, Sambyg, og formand for Vodskov Erhvervsforening
  • Mogens Chr.  Gade, borgmester Jammerbugt Kommune
  • Christian Roslev, kommunaldirektør Aalborg Kommune
  • Jens Toft-Nielsen, landinspektør

De 10 modtagere er:

  • Biersted Idrætsforening badminton ungdom, som har arbejdet for at få en afdeling op og stå. Indkøb af net og udstyr.
  • KFUM-spejderne, Saltum Gruppen. Reparation af shelters ved spejderhuset i Saltum. Fjerritslev Kino, ombygning af foyer og etablering af handicaptoilet.
  • Aabybro Borgerforening. Indkøb til ny flot flagallé i hele byen.
  • FDF Vodskov. Indkøb af bord-bænke-sæt samt materialer til spil.
  • NUBI. Tilskud til multibane.
  • Vodskov Skytteforening. Etablering af handicap p-plads.
  • Kultur- og Borgerhuset Hammer Bakker. Indkøb af køkkeninventar.
  • Nordvestjysk Brass Band, Nørresundby.
  • FDF Vestbjerg. Indkøb af nye telte.
KFUM Spejderne Saltum og John Refsgaard
Biersted IF Badminton.
John Refsgaard med dommerpanelet på nær borgmester Mogens Chr. Gade, der var optaget af forhandlingerne om konstitueringen efter tirsdagens kommunalvalg.
Fjerritslev Kino flankeret af John Refsgaard og Mette Mortensen, afdelingsdirektør privatkunder
Aabybro Borgerforening
FDF Vodskov
NUBI
Vodskov Skytteforening
FDF Vestbjerg
Kultur- og Borgerhuset Hammer Bakker

Læs om fantastiske oplevelser og events