Nyheder
imported

Sprudlende efterårsudstilling

Galleri Uggerby i Lønstrup præsenterer maler Kirsten Murhart og keramiker Mette Demuth

Galleri Uggerby i Lønstrup præsenterer maler Kirsten Murhart og keramiker Mette Demuth

Er man til fortryllende malerier og en billedverden fyldt med humor, så er malerierne fra kunstneren Kirsten Murhart et godt bud til væggen derhjemme.

Hun arbejder med at fastholde stemninger, følelser og historier på lærredet, og fortæller beskueren igen og igen, at livet er en gave, vi skal glæde os over hver eneste dag.

– Hun fortæller os, at alle mennesker er noget særligt, at alle skal behandles med respekt, at vi skal være gode ved hinanden – og hellere trække på smilebåndet end vende mundvigene nedad, fortæller galeriejer Erik Jakobsen.

I dette efterår kan Kirsten Murhart´s malerier opleves på en seperatudstilling hos Galleri Uggerby. I forbindelse med udstillingen er der udgivet en 44 siders bog om kunstneren.

Hun bor sammen med sin mand i syditalien i et 800 år gammelt hus tilknyttet et middelalderslot, og importerer sin maling fra Australien. I øvrigt samme maling som Australiens indfødte anvender til de kendte prikmalerier.

Samtidig med Kirsten Murhart´s malerier kan man opleve den meget eksperimenterende keramiker Mette Demuth´s værker. Hun drejer og modellerer i stentøj, raku og andre former for keramikarbejder.

Hun finder sin inspiration i naturens enkelthed og rene linjer. På det seneste har hun arbejdet med klovne som grundfigur. Figurerne er livagtige med hver deres udtryk, og man kan ikke lade være med at undres og komme i godt humør.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events