Nyheder
imported

Stadig kæmpe interesse for sommerhuse i Blokhus-området

Ejendomsmæglere ser yderst positivt på det kommende år.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark

Sommerhusmarkedet vil også i 2022 være ganske attraktivt, selv om man ikke når op på samme højder og fantastiske store interesse som i 2020 og 2021.
Det er meldingen fra ejendomsmæglere her i området, som ikke lægger skjul på, at det stadig er et godt tidspunkt at sælge på – og priserne kommer ikke til at falde.

Thorkild Kristensen

– Vi har og får et ganske fornuftigt år. Det bliver måske lidt mere afdæmpet, fordi der ikke længere er den samme corona-hipe efter at have et sommerhus som tidligere, og vi forventer et lidt mere normalt år, men for Blokhus-området er det også ganske, ganske fornuftigt, så vi er positive, siger Hans Henrik Hansen, ejendomsmægler og butikschef hos Thorkild Kristensen Blokhus.

Hans henrik hansen thorkild kristensen

Han peger på, at der stadig er gode muligheder for at låne til et køb, en god rente samt gode muligheder for at leje ud, hvis det er ønsket.
Samtidig begynder der at komme flere fritidshuse til salg.
– Det er ligesom om, det er begyndt at løsne lidt op. Det virker som om, at mange har afventet corona og beholdt deres sommerhus for at have det som fristed, men nu er der faldet ro på, og så siger man, at det er nu, vi skal sælge, forklarer Hans Henrik Hansen.

> Udlev boligdrømmen ved Vesterhavet – Besøg Thorkild Kristensen Blokhus

 

Villadsen Ejendomshandel

Villadsen Ejendomshandel melder også om en stadig stor interesse for køb af sommerhuse.
– Det tonser derudaf. Sidste måned solgte vi 5-6 sommerhuse og en grund, og dem er der også stigende interesse for, fortæller ejendomsmægler Søren Villadsen.

Søren Villadsen
Husene stod til salg i mindre end 14 dage og nogle endda under en uge.
– Desuden har vi flere feriehuse, som er ude i budrunder. Det er lidt ligesom sidste forår, dog står der ikke længere 5-6 købere i kø, fortæller Søren Villadsen.
Det betyder også, at det er sværere at få nye huse til salg. Udbuddet ligger lavt og har gjort det i et stykke tid.
– Men vi satser på at få nye emner ind nu, da det typisk er op til påske, at sælgerne kommer ud af busken, siger Søren Villadsen og tilføjer, at der sælges sommerhuse året rundt, også i december og januar.
– Vi forventer et travlt forår, nok et gear lavere end sidste exceptionelt flotte forår, men vi forudser ikke et prisfald, nærmere tværtimod, siger Søren Villadsen.

> Find din drømmebolig hos Villadsen Ejendomshandel

 

RealMæglerne

Også RealMæglerne i Blokhus har oplevet en god start på 2022.

Realmæglerne

– Efter et par rekordår, så ligger vi nu på samme niveau som ved et normalt år, men det er også rigtig godt i Blokhus, fortæller ejendomsmægler Gert Wiborg.
– Vi har fået en rigtig god start, og der er stadig rigtig mange købere i markedet. Købelysten er der stadig, og krigen i Ukraine har ikke påvirket den nævneværdigt, siger han.
Dog kunne Gert Wiborg godt ønske sig lidt flere sommerhuse til salg, da udbuddet er på det laveste niveau i rigtig mange år.
– Men vi har store forventning til 2022, siger han.

> Se udvalg af boliger hos Realmæglerne Blokhus

 

Læs om fantastiske oplevelser og events