Blokhus

Stig & Vennerne fik Torvet til at svinge


(Foto: Poul Nymark)
Årets første gratis sommerkoncert på Torvet i Blokhus blev en oplevelse af de store, da  Stig & Vennerne entrede Scenen og indtog Torvet med Flemming ”Bamse” Jørgensens mange klassikere foran et helt fyldt Torv.

Satte rekord
Sammen med de oprindelige musikere fra Bamses Venner gav Stig Rossen en forrygende koncert og genoplivede med kærlighed og respekt alle Flemming ”Bamse” Jørgensens store hits som Vimmersvej” og “I en lille båd der gynger.
– Der var overraskende mange mennesker. Det var et virkelig flot fremmøde, og det er nok rekord for uge 27, som jo er den første uge med koncert og derfor en begyndelsesuge, siger Jannie Ratke på vegne af Torvegruppen, der arrangerer sommerens koncerter for Erhvervsforeningen Destination Blokhus.
Publikum fik en stor oplevelse med en veloplagt Stig Rossen i spidsen, som også tog sig tid til sine fans efter koncerten, hvor han i godt en halv time skrev autografer og fik taget selfies.
– Det var virkelig en god oplevelse, og vi kunne se og mærke, at folk for alvor har hungret efter at komme ud og opleve noget, siger Jannie Ratke.



Læs om fantastiske oplevelser og events