Nyheder
imported

Støt de lokale forretninger: Blondehuset

Igen i dag er vi ude fra Blokhus’ vante rammer og kørt mod smukke Løkken, her finder vi en skøn en butik, som bærer navnet Blondehuset

Tekst: Julie Peetz Hansen Foto: Blondehuset

Trækker arbejdshandskerne på

Den altid energiske og glade Helle som er indehaver af Danmarks største lingeriforretning Blondehuset, ligger heller ikke på den lade side, selvom hendes butik er tvunget til at lukke ned.

-Jeg spiller på alle tangenter, jeg overhovedet kan, når det gælder vores online salg. Der er simpelthen ikke andet at gøre end at trække arbejdshandskerne på. Vi skal igennem en stor krise og jeg er meget bevidst om, at der skal arbejdes hårdt for, at butikken klarer sig igennem det.

Succes med liveshows

Helle har med stor succes afholdt direkte livshows på Blondehusets Facebookside nede fra hendes butik i Løkken, som bliver vist en gang om ugen.

Helles liveshows har forskellige kategorier, det første der blev afholdt, var med et stativ hvor alt kostede 100 kr. Da liveshowet var slut, var alle varerne på stativet solgt. 

-Liveshowene giver mig en masse energi! Jeg får en fornemmelse af, at jeg er sammen med mine kunder, selvom de sidder hjemme i stuerne. I mine shows fortæller jeg indgående om de forskellige produkter og jeg henviser selvfølgelig også til min webshop, hvor der lige nu er 20% på alle ikke i forvejen nedsatte varer samt 40-70% i udsalgskategorien, fortæller Helle.

Varerne der bliver købt hos Blondehuset, kan afhentes nede i butikken efter aftale alle ugens 7 dage eller også sendes de med posten. 

Husk at støtte de lukkede forretninger

Selvom Helle har succes med sit online salg, er hun meget bevidst om, hvor vigtigt det er, at vi støtter de lukkede forretninger.

-Selvom de fysiske forretninger har lukket, er støtten i nedlukningen fra kunderne yderst vigtig. Det handler nemlig om overlevelse for mange af os.  Det er en ensom kamp og jeg glæder mig virkelig til, at alt bliver normalt igen. Jeg kan mærke, at det bobler af glæde indeni mig, når jeg tænker på genåbningen.

Læs om fantastiske oplevelser og events