Aabybro

Støt din lokale idrætsforening ganske gratis

En hård periode med corona og nedlukninger sætter sine spor hos de lokale sportsforeninger.
Klubkasserne har for alvor brug for din støtte, og du kan nu gøre en forskel, uden at det koster dig en krone.

Mæglerhuset har valgt at give boligejerne muligheden for at tjene 500 kr. til en lokal sportsforening, når de bestiller en gratis og uforpligtende vurdering af deres bolig. For boligejerne er det ganske gratis.
Mæglerhuset bidrager med 500 kr. til den valgte klub, når de har vurderet boligen. Går du med overvejelser om at sælge, er her en oplagt chance for at give lidt igen de lokale ildsjæle i foreningslivet, oplyser Mæglerhuset i en pressemeddelelse.

Klubber er med
Jetsmark IF og Aabybro Svømmeklub har allerede sagt ja til at være en del af samarbejdet med Mæglerhuset. Man kan læse mere på Mæglerhusets hjemmeside og vælge siden ”Tjen 500 kr. til lokalsporten”.
– Hos Mæglerhuset har vi stor interesse i, at byerne sprudler af liv og generelt set, at der foregår en positiv udvikling. Et aktivt foreningsliv i sportsklubberne kan være medvirkende til den positive byudvikling. Derfor sætter vi fokus på området, forklarer Søren Agesen, Butikschef hos Mæglerhuset Aabybro.
Han er opvokset i Aabybro og slet ikke i tvivl om, hvor stor betydning det har for en by, at børnene kan dyrke motion i den lokale klub.
Det er vigtigt at bevare det sammenhold, som klubberne uden tvivl er med til at skabe, understreger han.

Læs om fantastiske oplevelser og events