Aabybro

Stolt håndværk i Meny Aabybro 

Mad ud af huset i markant vækst

Sommeren har ramt os og i takt med at temperaturen stiger afholdes der også mange sommerfester.

I den forbindelse mærker Meny i Aabybro, at deres forretningsben omkring mad ud af huset er i markant vækst.

Slagtermesteren Stian Nørsterud samt delikatesseleder Ida Jensen står i spidsen i slagter- og delikatesseafdelingen, og de har udviklet og forfinet konceptet omkring mad ud af huset.

-Det er et felt vi udmærker os indenfor, siger købmand Casper Nielsen. De to karakterer er stærke indenfor fødevarer af en høj kvalitet og med en god smag. Det oplever vi, at kunderne tager godt imod og det gode ry spreder sig. Det er vi naturligvis stolte over, forklarer han.

For nyligt blev Rico Højen en del af forretningen. Han er uddannet slagter og pølsemager og med hans mangeårige erfaring indenfor feltet er det noget, der afspejler sig i smagen. Han står selv for produktion af pølser i en række forskellige smagsvarianter, der gør sig godt på en grillbuffet. Derudover har vi egenproduktion af mange røgvarer, som han har sat hans helt egen personlige præg på, og Ida har fremtryllet til lækre tapasanretninger, sandwichers og pålægsmænd og meget mere.

-Samtidig er helstegt svin med tilbehør også utrolig efterspurgt. Det er et nyt initiativ og med den store vinafdeling, hvor vi kan vejlede og rådgive omkring den rigtige vin, er der gode muligheder for at få en skræddersyet løsning tilpasset ønskerne og dermed en vellykket smagsoplevelse til sommerens fester, fortsætter købmanden.

Lige nu er der et ekstra godt tilbud, hvor der udleveres en flaske vin gratis, når der bestilles et af de to annoncerede tilbud omkring mad ud af huset. (Grillmarked eller tapasplatter)

Meny i Aabybro er et stort velassorteret supermarked med afdelinger indenfor både slagter, delikatesse, frugt- og grønt, vin, bager og blomsterafdeling. Forretningen beskæftiger i alt 60 medarbejdere med stærke kompetencer indenfor de forskellige felter.

-Der er ingen tvivl om, at det gode gænge vi er inde i skyldes det stærke team, vi råder over. Afdelingerne spiller sammen og samarbejder på kryds og tværs til glæde for vores kunder. Det er på baggrund af deres indsats, at det går os godt, roser Casper Nielsen afslutningsvis.

Læs om fantastiske oplevelser og events