Nyheder
imported

STOR ÅBNINGSFEST I ALDI

Åbningen af Aldi i Hune blev et stort tilløbsstykke. Mange kiggede forbi på åbningsdagen til en flot ny indkøbsforretning.

SET & SKET:

Stor åbningsfest i Aldi

Åbningen af Aldi i Hune blev et stort tilløbsstykke. Mange kiggede forbi på åbningsdagen til en flot ny indkøbsforretning.

Tekst og foto: Lotte Kande

 

Simon Frandsen, filialleder i Aldi Hune, var en glad mand, da han fredag d. 13. marts kunne byde nye såvel som gamle kunder velkommen indenfor i en helt ny Aldi-butik. Dagen blev markeret med kaffe til de morgenfriske, gode tilbud, smagsprøver og blomster til de første kunder.

Den nye placering ligger lige ud til Vesterhavsvej, kun få meter fra den tidligere forretning. Butikken rummer 1200 kvadratmeter og er dermed 400 kvadratmeter større end den hidtidige. Den nye butik er et led i den tyske discountkædes bestræbelser for at være med i kampen om de danske kunder på dagligvaremarkedet.

-Med en større butik har vi naturligvis muligheden for at få endnu flere varer på hylderne, udvide sortimentet samt gøre hele handelsoplevelsen bedre for vores kunder. Lokalet er stort, lyst og meget imødekommende. Pladsen er ikke længere trang, hvilket også gør sig gældende for vores nye P-forhold, udtaler Simon Frandsen.

Sammen med resten af Aldi-teamet glæder han sig til at vise butikken rigtig frem i påsken, når mange feriehusejere og -gæster besøger området. Påsken er nemlig, udover sommerferien, den travleste periode for Aldi i Hune.

Læs om fantastiske oplevelser og events