Nyheder
imported

Store ambitioner med julen

Planlægningen af juleaktiviteterne er i fuld gang. Destination Blokhus efterlyser gode ideer og foreninger der har lyst til at bidrage.

 Planlægningen af juleaktiviteterne er i fuld gang. Destination Blokhus efterlyser gode ideer og foreninger der har lyst til at bidrage.

Og i Destination Blokhus, som er en sammenslutning af de aktive butikker og virksomheder i Blokhus og Hune området, har man store ambitioner for julen.

– Sidste år blomstrede der allerede lidt aktiviteter i løbet af julemåneden og juleferiedagene. I år skruer vi endnu mere op for bluset, og i de kommende år har vi endnu større ambitioner, fortæller formand for foreningen Preben Jacobsen.

Han lægger ikke skjul på at man ser et stort potentiale i at skabe flere aktiviteter i Blokhus og Hune i december måned.

– Her er der højt til loftet, frisk luft og en rig natur, der kombineret med gode og flotte detailbutikker samt hyggelige restaurationer kan blandes sammen til en god cocktail.

Målet er at give en god juleoplevelse for hele familien.

Det første aktivitetsmøde er allerede afholdt og nu vil man løfte lidt af sløret for planerne, når der er Morgen Cafemøde i Destinationen på torsdag.

Men allerede nu tør man godt love at det bliver en hyggelig jul man går i møde. Der er planer om julemarked alle weekender op til jul fra den 24. november.

– Sidder der en forening som har noget hygge de kan tilføre eller en god aktivitet de gerne vil afvikle, hører vi gerne fra dem, fortæller Preben Jacobsen.

Man er åben overfor alle ideer, når blot det har en vis kvalitet.

– Vi forsøger at værne om byens efterhånden gode rygte for kvalitet, så vi er ikke ude efter "larmende båthorn og blikende lygter", fortæller han med et smil.

Man kan kontakte Preben Jacobsen på tlf. 40 20 90 51 eller på denne mail: TRYK HER hvis man har en god ide.

Læs om fantastiske oplevelser og events