Træskulptur
Blokhus

Store ege-træstammer udsmykkes

Træskulpturfestival i Skulpturparken Blokhus

I dagene 3., 4. og 5. juni får Skulpturparken Blokhus besøg af 3 anerkendte trækunstnere, når der afholdes Træskulpturfestival.
Med træspånerne flyvende om ørene kan du på nærmeste hold følge med i, hvordan nogle af verdens førende træskulptører med deres motorsave i forskellige størrelser, forvandler de store egestammer til flotte træskulpturer under temaet Danmarks Dyr.

 

Festival siden 2013

Festivalen er en fast tradition og har været afholdt siden 2013. Kunstværkerne fra alle årene op til og med 2022 er også udstillet i parken.

Træskulpturer_2022
Træskulpturer_2022

– I år gentager vi succesen med Træskulpturfestival. Vi vælger nyt tema hvert år og denne gang er det ”Danmarks Dyr”, og hvor der i år vil blive udført flotte smukke bænke med dyr. Her i Skulpturparken vil vi gerne hele tiden udbygge skulpturoplevelsen, så gæsterne kan få nye oplevelser år efter år, forklarer indehaver John Andersen om den 20.000 kvadratmeter store park.
Skulpturparken er en topattraktion i Nordjylland, og her vil de besøgende også kunne se nye flotte fiber- og sandskulpturer samt masser af blomsterudsmykning og sjov for børnene.
Desuden byder det tilhørende Kulturhuset på orangeri, cafe, restaurant og kunstbutik.
– Der kan også købes kunstværker med hjem, og hver dag i parkens åbningstid er det muligt at hygge sig med god mad i hyggelige omgivelser sammen med udsigt til parken, siger John Andersen.

Hver søndag bliver der også indbudt til stor frokostbuffet, og den kan med fordel kombineres sammen med at opleve den smukke park med de imponerende sandskulpturer opført i temaet H.C. Andersens Eventyr, afslutter indehaveren.

Læs om fantastiske oplevelser og events