Nyheder
imported

Stort rykind da Dagli Brugsen afholdte Vinsmagning

Der var totalt udsolgt til vinsmagningen, som Dagli’ Brugsen i Blokhus havde arrangeret i samarbejde med MultiWine, på Restaurant Nordstjernen. MultiWine havde 8 forskellige hvid- og rødvine med, som deltagerne skulle smage på. Derudover havde de en ’overraskelsesvin’ med, som deltagerne skulle gætte på.

Blokhus:

Stort rykind da Dagli Brugsen afholdte Vinsmagning

Der var totalt udsolgt til vinsmagningen, som Dagli’ Brugsen i Blokhus havde arrangeret i samarbejde med MultiWine, på Restaurant Nordstjernen

Tekst: Jane M. Jensen – Foto: Blokhus Avis

Det var en glad uddeler, Anders Sølvkær, som bød velkommen til 164 mennesker, der var mødt op til vinsmagning.

– Jeg er fantastisk glad for den enorme interesse der er omkring den tilbagevendende event. Ikke mindst, er jeg både stolt og taknemmelig for den opbakning der er blevet udvist til vores aktiviteter i løbet af året – senest vores efterårsferie, hvor vi bl.a. skød bolde ud fra taget, til et fyldt Torv.

Et tilbagevendende arrangement

Det er tredje år, at arrangementet afholdes. Første år, var der 74 mennesker, andet år kom der overraskende 130, men i år var der 164 mennesker. – Det er da en succes, der er til at føle på, smiler Anders Sølvkær. Og Anders vil også gerne forsikre om, at der igen næste år arrangeres vinaften.

Overflod af mad og drikke

Arrangementet er tilrettelagt af Dagli’ Brugsen i samarbejde med MultiWine, der som importør og med udgangspunkt i det danske marked sælger MULTI wine til en bred vifte af de kendte detailkæder, til hotel og restaurationsbranchen, til selvstændige købmænd og vinhandlere. Steve Brørup Pedersen, som står for MultiWines salg i Nordjylland fortalte om de lækre ni vine, mens gæsterne nød en buffet bestående af mad fra den nye slagtermester fra Dagli’ Brugsen, Morten Johansen.

– Jeg lavede lakseanretning til forret med frisk grønkål, dernæst var der pølse- og pålægsbord, og sidst men ikke mindst, lavede jeg et ostebord med frisk frugt. Det var vigtigt at maden også kunne komplimentere vinene og omvendt, fortæller den nye slagtermester.

Anmeldelse– Jane M. Jensen

I vilkårlig rækkefølge vil jeg præsentere jer for nogle af de vine, som bedst behagede mine sanser.

  • The Big Zin Zinfandel, Italien. Vinen var en af mine klare -hverdagsfavoritter. Aromaer af kirsebær, mørke bær, krydderier og vanilje. Jeg kan godt lide, at den vil matche mange af de retter, jeg selv elsker at lave – mad med megen smag. Tror eksempelvis den vil være super til en lækker pastaret med chili og rejer.
  • Orizzonto Valpolicella DOC Ripasso, Italien. Først og fremmest var denne vin knap så sød, som nogle af de øvrige rødvine, og dernæst kan den, hvad jeg også elsker ved Big Zin. Det er en meget anvendelig vin. Det passer rigtig godt ind i mit hjem, hvor vi spontant kan få gæster til aften, og hvor menuerne ikke altid er fastlagt før i sidste øjeblik. Den har en lidt kompleks og dejlig smag af bær.
  • Anne Pichon Grenache, Rhône. Nydelsen. Elegancen. Min favorit. De røde bær, og smagen af lidt lakrids, krydderi og marmelade giver en unik og vedvarende eftersmag. Den skal nydes, og kun udvælges til specielle anledninger. Der er noget arrogance over denne, men det klær’ mine smagsløg, for det var lidt uforudsigeligt.

 

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events