Blokhus

Strandingskroen som nyt fransk brasserie

(Foto: Poul Nymark)
Blokhus kan byde på oplevelser for stort set enhver smag, også kulinarisk, og nu bliver den brede vifte af kvalitets-spisesteder udvidet med også et fransk brasserie, som åbner fredag 4. juni.

Franske specialiteter
Det er i Strandingskroen, at køkkenchef Frederik Holm og assisterende køkkenchef Arek Pilegaard vil byde på lækkerier som skaldyrsfad, snegle, store bøffer og tatar, kort fortalt klassisk fransk mad.
Brasseriet bliver dermed et fornemt supplement til Strandhotellets fine dining, Futtens klassiske retter, den italienske Salino samt Oak Bars flammkuchen, forklarer Frederik Holm, der fik ideen til brasseriet.
Arek Pilegaad og Frederik Holm har kreeret et spændende menukort til Strandingskroen, som byder gæsterne velkommen inden for eller ude på den sydvendte terrasse med cirka 80 pladser, der er stedet, hvor den kolde rosé kan nydes sammen med tre etager skaldyr.

Læs om fantastiske oplevelser og events