Saltum:
I hele uge 31 besøger SommerSummarum Jambo Feriepark
Tekst: Lars Bisgaard – Foto: Bjarne Bergius Hermansen / Pressefoto
DR´s populære TV-program SommerSummarum har været på rundtur i Danmark og sendt direkte fra fire forskellige steder.
Fra mandag den 28. juli til fredag den 1. august besøger man det femte og sidste sted i denne omgang og valget er faldt på Jambo Feriepark i Saltum.
Alle børn og voksne der kunne tænke sig at være publikum er velkommen til at kigge forbi.
– Det er nogle fantastiske udsendelser, og vi glæder os rigtig meget til at lægge hus til leg, sjov og ballade, siger Christina Egelund, Jambo Feriepark.
Det bliver Sofie Østergaard som er vært og guider igennem den danske sommer, når ’SommerSummarum’ går live på både DR Ultra og på DR Ramasjang.
Hvert sted har haft sit eget tema, og hos Jambo Feriepark bliver temaet passende ”Campingferie”.
Masser af underholdning
Live-underholdningen bliver fyldt med interview, konkurrencer og tegnefilm for hele familien, så både store og små kan være med.
Tre lokale børn kaldet ’Somsummere’ hjælper hver uge med at instagramme, lave web-klip og giver et nap med på feriepladsen, når der er brug for det.
Og fredag får Sofie Østergaard besøg af værtsmakkeren Kalle Mathiesen, som vil dyste mod børnene i konkurrencen Alle mod Kalle, og give koncert med en specialkomponeret sang, skræddersyet til ugens ferietema.
Døgnet rundt kan børn landet over deltage i SommerSummarums virtuelle univers via hjemmesiden og Instagram med hashtagget #SomSum. Dagligt vil der være sommer-selfie-konkurrence, nye tv-klip bag kulissen og meget mere.
– Vi glæder os til en vild sommerfest, fortæller Christina Egelund
Optagelserne starter kl. 9 og slutter kl. 10 hver dag.
Man kan også følge det hele på Jambo Ferieparks Facebookside.