Nyheder
imported

Sussi og Leo kommer til Sankt Hans

Det bliver hylende morsomt! Sussi og Leo underholder fra kl. 19.30 - så kom og vær' med til Danmarks sjoveste, dejligste og flotteste Sankt Hans i Blokhus!

SANKT HANS I BLOKHUS TORSDAG D. 23. JUNI 2016

De bliver kaldt kitch… De bliver kaldt kult… De bliver kaldt dårlig smag… og de bliver kaldt genier, legender og den dynamiske duo… Sussi og Leo er i følge verdenspressen både umusikalske, nyskabende, forrygende underholdere, grimme og de smukkeste mennesker i Danmark. – Vi elsker dem i Blokhus, i Nordjylland og de er så stor en del af området! Vi glæder os helt vildt til at præsentere dem for jer til årets Sankt Hans i Blokhus d. 23. juni 2016, forklarer Karl Korfits – medarrangør af Sankt Hans. 

Masser af aktiviteter

Der bliver masser af aktiviteter for børnene med bl.a. snobrød og anderæs, underholdning og musik fra de trofaste norske orkestre, underholdning med Danse- og gymnastikopvisning v/ Aabybro Efterskole og igen i år kommer der en Beach Bar på stranden,  – Så I kan få slukket tørsten, mens i hygger jer og synger med, fortæller arrangørerne fra VisitJAmmerbugten Blokhus og Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

Program:

17.00 Indskrivning til anderæs v/Fiskernes Hus

18.00 Anderæs V/Fiskernes Hus

18.30 Børnebål og snobrødshygge  (10 kr) v. syd for nedkørslen

18.30 Norske orkestre marcherer fra Torvet til Blokhus Strand

19.00 Stor gymnastikopvisning på Blokhus Strand udført af elever fra Aabybro Efterskole

Ca. 19.30 Underholdning ved Sussi og Leo

20.45 Båltale ved Jens Saabo

21.00 Bålet tændes

21.15 Underholdning ved Sussi og Leo

 

 

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events