– Mandag 20 april var der i Jammerbugt Kommune konstateret 19 personer smittet med COVID-19.
Nu viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI), at antallet af konstaterede smittede er steget svagt til 22 personer.
Opgørelsen er fra tirsdag 28. april klokken 8.00.
Med et befolkningstal på 38.460 borgere i Jammerbugt svarer det til, at 0,057 procent af borgerne i Jammerbugt har fået klarlagt, at de har COVID-19.
(Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland)
Flere tests
I samme periode er antallet af testede personer øget væsentligt i forhold til tidligere.
Mandag 20. april var 556 borgere i Jammerbugt blevet testet.
Tirsdag 28. april var dette tal næsten fordoblet på de otte dage til 1.079 personer.
Se opgørelsen for landets kommuner her:
https://files.ssi.dk/antal-covid19-tilfaelde-per-kommune-28042020-gg64
Tal for regionen
For hele Region Nordjylland viser opgørelsen 28. april, at der er konstateret 370 smittede, og 17.144 personer er blevet testet.
Der er 12 indlagte på hospitalerne med COVID-19.
Heraf er 7 indlagt på intensiv, og 6 af dem er i respirator.
Der er registeret 20 døde med COVID-19 i Region Nordjylland.