Igen i morgen inviterer PGU alle interesserede til Fitness søndag i skoven, med fælles udendørs aktiviteter.
Det er fjerde søndag ud af fem i alt, at man har muligheden for at lave en rigtig familieevent hvor sundheden og den friske luft er i højsædet.
De andre søndage har budt på masser af sjove oplevelser for dem der mødte op. Der var familien der kom fordi de glædede sig til hyggen og motion i fællesskab med andre familier. Der var den ammende mor, som stod klar ved telefonen, hvis mormor ringede, når bette nøv var sulten. Der var familien som fik morgen kaffe i skoven og blev fanget af stemningen og endte op med at deltage. Og så var der den hardcore kerne af entusiaster, der kom for at give den max gas på deres mountainbikes.
Der instrureres i Moutainbike, løb og fitness i morgen søndag. Alle er velkomne – Foto: DGU Pandrup
Der instrureres i MTB, på en rute som af mange vurderes til at være en af Danmarks bedste og mest varierede.
– Det er sjovt og man får mulighed for at mærke suset uanset hvad niveau man er på, fortæller Svend Lindahl fra PGU Outdoor Fitness.
Der er også hjælp at finde på fitness ruten. Her er den hidtige yngste deltager en 4 årig dreng der tog alle forhindringerne på vejen.
– Her er der plads alle. Øvelserne er familievenlige, hvor forældre og børn hjælper hinanden med øvelserne, beretter Svend Lindahl.
Han fortæller at søndagene altid slutter af med Kakao og nybagte boller, bagt i naturbageovnen, der er placeret i Getway området.
– Det er meget sjovere end at side hjemme og kukkelure, fortæller han med et stort grin.
Det koster 50 kr. pr. person at deltage, men er man en hel familie koster det kun 100 kr. Man kan læse mere og tilmelde sig på nedenstående link, eller blot møde frem ved Gateway Blokhus / Blokhus Klitplantage som man finder på vejen mellem Hune og Blokhus.