alex nyborg madsen blokhus

Talkshow med Alex Nyborg Madsen

Spændende aften i Blokhus.

Spillestedet Blokhus inviterer i samarbejde med Erhvervsforeningen Destination Blokhus til en aften med musiker og radiovært Alex Nyborg Madsen fredag den 19. april fra kl. 20.00 – 23.00.

Det bliver et talkshow og en interviewaften, hvor du vil høre om et spændende liv og naturligvis blandet med musikklip fra hele karrieren og frem til dato. 

Hvem vil ikke gerne høre om mødet med Kronprins Frederik, Led Zeppelin og tiden med David Bowie, det smertelige exit fra DR, Dannebrogordenen og kampen mod overvægten, som endte med et vægttab på 60 kg.

Og ikke mindst at opleve den spændende stemme helt tæt på.

Alt ialt en utrolig interessant aften, som afholdes på Nordstjernen i Blokhus.

Forud for foredraget vil det være muligt at tilkøbe Nordstjernens velkendte Tapas Buffet, der serveres fra kl. 18.00.

Praktisk information

19-04-2024
- 19-04-2024
150.00 DKK
Kl. 20:00
-23:00
Høkervej 1, 9492 Blokhus