Blokhus:
Der bliver fart over feltet i påsken
Mærk de første forårstegn i hestevogn, Super Jumper eller på stranden i påsken
Tekst: Louise Kande Pedersen – Foto: Hop og Rul
I påsken fejres forårets komme med masser af spændende aktiviteter. Erhvervsforeningen Destination Blokhus har blandt andet arrangeret hestevognskørsel, hvor kusken transporterer dig rundt i området så man kan nyde naturen og fuglenes sang. Hvis man får lyst til at gå fra lands til i luften, kan man i påsken hoppe 7 meter op i luften og komme helskindet ned i Super Jumperen. Her kombineres det bedste fra elastikspring, med det bedste fra trampolinernes verden på spændende vis. Og til vands? Vesterhavet, vil være lige for dine fødder.
– Hvis man kommer til at kede sig i Blokhus i påsken, er man selv ude om det, fortæller Lotte Kande, som selv har været med til at arrangere mange af aktiviteterne. Hun kan stolt berette om en påske, hvor der virkelig bliver kræset om familien og deres børn på alle fronter.
Lørdag d. 12. april – 2. Påskedag d. 21. april kl. 11-16: SUPER JUMPER
Skærtorsdag d. 17. april – Påskedag d. 20. april fra kl. 11: HESTEVOGNSKØRSEL
Begge aktiviteter har base omkring Blokhus Torv.