Nyheder
imported

Tilbage på sporet

Blokhus FC skal følge op på sidste weekend udmærkede indsats mod Skanderborg, i dagens hjemmekamp på Jetsmark Stadion mod Otterup

 Blokhus FC skal følge op på sidste weekend udmærkede indsats mod Skanderborg, i dagens hjemmekamp på Jetsmark Stadion mod Otterup.

 Og Blokhus FC cheftræner  Bo Zinck er ikke i tvivl om hvad det kræver:

– Hvis vi tager vores indstilling og indsats fra Skanderborg med ind til kampen mod Otterup, mener jeg vi har gode chancer for at tage alle tre point. I Skanderborg spillede vi god fodbold, vi skabte mange chancer og vi fightede hårdt hele kampen. Det skal vi også mod Otterup, forsikrer Bo Zinck og fortsætter.

– Jeg er sikker på spillerne kommer med den helt rigtige indstilling til kampen. Vi vil ud og hævne vores nederlag i sidste hjemmekamp, et nederlag som gjorde ondt på os.

Otterup møder op til dagens kamp med 12 point i bagagen. Ingen af dem er hentet i de seneste tre runder, som har budt på tre nederlag til fynboerne, der i de fire kampe der før til gengæld hentede 10 point. Otterups mission må således også være at komme tilbage på rette spor, og derfor er der grund til at forvente en svær og spændende dyst lørdag eftermiddag.

– Jeg ser frem til at møde Otterup, som er et rigtig spændende hold, et positivt bekendtskab, som i sit spil prøver nogle anderledes ting end det vi ser hos de øvrige hold. De står meget kompakt når de forsvarer, men fremad banen angriber de med mange folk, og de er et hold, der ligesom os selv gerne vil spille fodbold. Jeg forventer derfor en god kamp, hvor form og duelspillet meget vel kan blive afgørende for resultatet. Det er tid til at skifte fløjlshandskerne ud med arbejdshandskerne, slutter Bo Zinck.

Blokhus FC ligger p.t. på en femte plads i 2. division vest med 20 point for 12 kampe. Du kan se den aktuelle stilling via dette link: TRYK HER

Kampen spilles i dag på Jetsmark Stadion, Bredgade 140 i Pandrup

 

Læs om fantastiske oplevelser og events