“It’s home – far from home.”
Sådan skrev en amerikansk gæst i gæstebogen hos Tranum Lys & Glas efter et ophold i det hyggelige Bed & Breakfast, som ligger i stuehuset ved siden af den charmerende kunsthåndværkerbutik, drevet af Jonna Skydt Andersen. Og ordene rammer præcis den stemning, stedet er kendt for: hjemlighed, ro og plads til at sænke tempoet.
På den idylliske gård – lige ved kanten af Fosdalen og Tranum Klitplantage – mødes besøgende af hjertevarme, gæstfrihed og nærvær. Her elsker både lokale, stamkunder og turister at kigge forbi. Med naturen som nærmeste nabo og vandrestierne lige udenfor døren er det oplagt for mange at tage en overnatning på Jonnas Bed & Breakfast.
Udenfor har den gamle staldbygning fået nyt liv som butik. Her står Jonna bag den gamle købmandsdisk, omgivet af farverigt glas- og keramikarbejde, hånddyppede lys og nøje udvalgte gaveartikler – præcis som hun har gjort gennem mange år.
Foto: Fotograf Johny Kristensen
Nu er gården sat til salg, og et nyt kapitel venter for Tranum Lys & Glas.
Eventyret begyndte tilbage i 1968, da Jonnas svigerforældre, Esther og Søren Østergaard Andersen, etablerede lysestøberiet i det tidligere hønsehus. Forretningen voksede sig større, laden kom i brug, og sønnen Asger overtog i 1988.
Jonna, som dengang arbejdede som lærer, drømte i 2003 om at blive selvstændig og blev derfor en del af forretningen. Sammen skabte ægteparret et stærkt makkerskab: Asger stod for lysestøbningen, mens Jonna lod sine kunstneriske evner folde sig ud i farverigt glasarbejde og kreative kurser. Senere uddannede hun sig til keramiker, og i takt med at keramikken blev en del af sortimentet, udvidede hun også gæstfriheden med Bed & Breakfast – nu en populær og velbesøgt del af stedet.
I 2016 mistede Jonna sin mand, Asger, der døde af kræft.
-Det var en hård tid for familien, siger Jonna, der har tre sønner, og beslutningen om at sælge gården er både vemodig og nødvendig.
– Det er Asgers hjem, vores livsværk og rammerne om vores børns opvækst. Jeg er frisk og har ingen planer om pension, selvom dåbsattesten siger 65. Men gården er stor at passe alene. Nu må jeg se, om jeg kan få den solgt, fortæller Jonna.
Hvor næste kapitel skal skrives, står endnu åbent:
– Jeg elsker naturen, men ved ikke endnu, hvor jeg skal hen eller hvad jeg skal kaste mig over. Måske vil jeg fortsætte med at tilbyde kurser i glas og keramik. Det må fremtiden vise, slutter Jonna.
