Efterårsferie
Aabybro

(U)hyggelig efterårsferie i Aabybro

Aabybro Handels- og Erhvervsforening har lagt sig i selen for at arrangere en hyggelig, men også lidt uhyggelig dag for familien i Aabybro Centeret fredag 27. oktober.

Denne eftermiddag vil der fra kl. 15.30-17.30 være en masse sjov og ballade for børn og barnlige sjæle, når der både kan dekoreres græskar og opleves uhyggelige aktiviteter bl.a. med zombier samt nydes (u)lækre drikke med Draculas blod.    

Dagen er en forsmag på Halloween, og Thomas Sørensen, som er formand i handelsstandsforeningen, fortæller de har lagt sig i selen for, at der skal ske noget, og de går helhjertet ind for at skabe en hyggelig eftermiddag for hele familien i byens centrum, som også er pyntet op i ægte Halloween tema.

-Vi har oplevet en fantastisk opbakning til tidligere arrangementer, og det har givet os blod på tanden. På den måde kan vi skabe noget positiv opmærksomhed omkring vores butiks- og handelsliv til glæde for alle, supplerer Thomas Sørensen.

Eftermiddagen byder udover ovennævnte også på gratis forplejning i form af kaffe, kage og slush ice samt en hoppeborg, hvis vejret ellers tillader det. Dagen gennemføres dog uagtet vejrgudernes humør, som handelsstandsforeningen tager med oprejst pande. De har lovet at arrangere en form for overdækning, så alle kan opholde sig i ly for blæst og regn.

Til græskarudskæringen bliver der uddelt et gratis græskar, men alle opfordres til at medbringe en kniv. 

Program

Læs om fantastiske oplevelser og events