Nyheder
imported

Uimodståelig pop på torvet

Tirsdag den 8. juli får Blokhus besøg af den spændende trio: Julias Moon

Tekst & foto: Lars Bisgaard

 

Med numrene Lipstick Lies og Bay er strøget ind på de danske hitlister.

Sex og melankoli er gennemgåede temaer i poptrioens tekstunivers. Med elektroniske cutting-edge produktioner skaber trioen en moderne nordisk lyd, der refererer til både amerikansk R&B, neo-soul, 80’er synthpop, 90’er Euro og nyere britisk electronica – et udtryk for en ny generations mange inspirationskilder og pick and choose-mentalitet der hos Julias Moon udmunder i en skarptskåret og uimodståelig pop-vision.

Trioen har kun eksisteret i et par år, men tegner allerede nu til at blive et af de kommende store danske bands

Den er et fænomen der nærmest er opstået ud af intetheden. Og så alligevel slet ikke. Den nye Københavnske trio har i hvert fald rødder der stikker ind i såvel det danske som internationale musikliv.

Producer og trommeslager Oliver Kincaid (født 1991) er ud af engelsk musikerslægt, der bl.a. tæller onklen Jan Kincaid, trommeslager i The Brand New Heavies. Komponist og bassist Nicolai Gabold (født 1991) er søn af den klassiske komponist og tidl. tv dramachef hos DR Ingolf Gabold, og sangskriver og vokalist Louis Samson Myhre (født 1993), er søn af saxofonist Stig Samson Naur.

Koncerten med Julias Moon er en del af TV2 Nord´s sommerkoncerter på torvet i Blokhus, og går på scenen tirsdag den 8. juli kl. 19.30. Koncerten sendes også live på TV2 Nord.

Læs om fantastiske oplevelser og events