Hirtshals

Usædvanlige oplevelser i Oceanarium

Sejlture, overnatninger, fisketure og besøg på fiskeauktionen

Nordsøen Oceanarium melder klar til sommeroplevelser, og det er vel og mærke med aktiviteter udover det sædvanlige.
I 2023 er hovedtemaet fiskeri – lokalt og globalt, historisk, nu og i fremtiden.
Akvariet i Hirtshals indbyder i år både på sejlture i Hirtshals Havn og en mulighed for at besøge en ægte fiskeauktion, hvor gæsterne bliver guidet rundt og får indblik i arbejdet på havnen før og nu.
Lær om de mange arter, der ligger sorteret i kasserne, og efter auktionen er det muligt at komme på en lille morgensejltur i Hirtshals Havn med museumsskibet HG 159 Johs. Hejlesen. Turene udbydes i begrænset periode, som er 11/7, 19/7, 28/7 samt d. 4/8.
Samtidig er det noget helt nyt og unikt, at man kan sove sammen med klumpfiskene. På udvalgte datoer i juli og august (3/7 – 4/7, 10/7 –11/7, 1/8 – 2/8 2023) overnatte på Nordsøen Oceanarium. Klumpfisken er akvariets mest populære fisk, og nu kan du komme helt tæt på – både blandt klumpfiskene, sælerne og alle de andre havdyr. De dygtige guider tager gæsterne med bag kulissen.
Derudover tilbydes der fælles fisketur ved stranden eller fra molen samt fra Emmersbækken, der findes i akvariets udendørs areal
Det store sommerprogram med aktiviteter fra morgen til aften rulles ud fra d. 24/6.
Tur på fiskeauktion og til sejltur kan bookes på oceanarium.dk

Fodring, leg og hvalskelet

Klumpfiskene er som altid akvariets store attraktion, når de, og 3000 andre fisk og havdyr 2 gange dagligt i juli og august, får besøg af dykkeren i det gigantiske akvarium.
Gå ikke glip af, når sælerne blive fodret i det udendørs anlæg. Her kan du desuden se skelettet af den store finhval, der i 2016 strandede mellem Saltum og Blokhus. Børnene kan boltre sig på de 2 store legepladser med rutsjebaner og svævebane.
Med sine næsten 200.000 gæster årligt er Nordsøen Oceanarium i Hirtshals en af de største turistattraktioner i Nordjylland. 6 mio l. havvand, mange tusinde fisk og interaktive udstillinger byder på storslåede oplevelser.

Læs om fantastiske oplevelser og events