Tekst: Martin Frandsen Illustration: Jammerbugt Kommune
I forbindelse med opførelsen af Bækgården syd for Torvet i Blokhus er det nødvendigt periodevis at lukke for kørsel på den del af Aalborgvej, der løber ud for byggeriet.
Derfor er der skiltet med omkørsel.
Det oplyser Morten Thiel, vejafdelingen i Jammerbugt Kommune.
Til og med uge 27 vil der være en afspærringen på mandage, tirsdage, onsdage og torsdage, hvorimod der er åbent for kørsel fredag, lørdag og søndag.
Årsagen er, at der løftes store betonelementer ind på byggepladsen af en kran, der har en størrelse, så den fylder begge vejbaner.