Tekst: Louise Kande – Foto: Blokhus avis
Jeg vil være tæt på kunderne
– I løbet af de sidste par år har jeg gennem mit arbejde udvidet mit netværk i Destination Blokhus og har fået nogle rigtig gode kunderelationer i området. I slutningen af januar opstod muligheden for at rykke mit hjemmekontor til byen – og jeg takkede ja til at få en base i det dejlige kontorfællesskab hos Blokhus medier.
– Mange mennesker og mange virksomheder kan have en følelse af at stå fast i en utilfredsstillende eller låst situation. Nogle er så heldige at have gode bekendtskaber til at vende situationen med. Men ofte er folk heldigvis så rare til at bakke dig op eller bekræfte dig, hvilket ikke altid ændrer så meget. De kan også fordømme dine udtalelser, eller allerværst, kan de komme med deres gode råd, som hovedsagligt virker for dem selv, men hvis du virkelig ønsker en ændring, er det en god idé at konsultere en coach, siger hun og fortsætter:
– Du er den eneste dig, og ved allerbedst hvordan du takler dine udfordringer. Jeg er en samtalepartner, som kan følge dig og støtte dig i eventuelt at få prioriteret, struktureret og fulgt en handleplan for at nå dit mål, via objektive og åbne spørgsmål.
"Nogle gange er løsningen ikke at få støtte til at ændre på noget fysisk, men støtte til at indtage nye perspektiver og derigennem ændre forholdemåder. Vi går alle rundt med nogle regler for hvordan vi skal være i livet og de kan nogle gange komme til at spænde ben for vores egen lykke"
Jeg hjælper dig ud af hamsterhjulet
Jeg er sidemanden der hjælper med at nå de mål som folk måtte have. Mange mennesker taler om det de IKKE vil og det kan for nogle være en stor omvæltning at vende tankerne til, hvad man virkelig vil. Nogle mennesker lever derud af i hamsterhjulet og kommer netop til mig for at få støtte til at finde frem til, hvad det egentlig er, de virkelig vil, da det kan være helt vildt vanskeligt for vores hjerner at tænke i nye uvante baner.
I modsætning til en terapeutisk tilgang, har Line fokus på nutid og fremtid. Eksempelvis arbejder jeg ikke med hvorfor du har en svær relation, men med hvordan du kan lykkedes med at få den gode relation.
Hele vejen rundt
Lines coaching kan både foregå individuelt og i grupper og for både private og erhvervskunder. – Erhvervsdrivende kan have brug for støtte til udarbejdelse af vision, mission og værdier. Nogle har brug for støtte til at skabe et overblik, sortere, prioritere eller uddelegere. Andre har behov for at arbejde med kommunikationen, arbejdsglæde eller fælles fodslag. Andre ønsker at arbejde med balancen mellem arbejde og privatliv. Alt sammen for at skabe bedre virksomheder og større trivsel hos alle medarbejdere, forklarer Line, som også faciliterer workshops og holder oplæg for virksomheder.
– Jeg ser virkelig meget frem til, at denne mulighed kan bidrage til at udvide min berøringsflade og støtte mennesker, både med private og arbejdsrelaterede udfordringer, i at nå deres mål, afslutter Line.
Alle som har brug for en professionel samtalepartner hvad enten det drejer sig om personlige- eller arbejdsrelatere anliggender er hjertelig velkommen til at kontakte Line Funch på: 26 22 40 59.