Nyheder
imported

Vild ansøgningsrekord i Fårup Sommerland

Aldrig har det været så attraktivt at få et sæsonjob i Fårup Sommerland som i år. Det vidner et rekordstort antal ansøgninger til forlystelsesparken om.

Nyhed:

Vild ansøgningsrekord i Fårup Sommerland

Aldrig har det været så attraktivt at få et sæsonjob i Fårup Sommerland som i år. Det vidner et rekordstort antal ansøgninger til forlystelsesparken om.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Sæson 2017 vil gå ind i historien med den hidtil vildeste ansøgningsrekord. Totalt 2.800 unge og seniorer har i løbet af de seneste måneder søgt om ansættelse som sæsonmedarbejder i Fårup Sommerland. Dermed er der i år 600 flere ansøgere end i 2016, som også var et rekordår.

– Vi er naturligvis utrolig glade for, at så mange ønsker et sæsonjob her i Fårup. Og det er selvfølgelig også med en vis stolthed, at vi konstaterer, at det bare bliver mere om mere populært at starte karrieren her ”ude i skoven”. At så mange ønsker at arbejde her, bidrager naturligvis til, at vi kan opretholde det høje serviceniveau og den høje gæstetilfredshed, som er kendetegnende for Fårup Sommerland, siger HR-chef Jesper H. Jensen.

Af de 2.800 ansøgere har man nu fundet 100 nye medarbejdere samt 370 medarbejdere, der er genansættelser fra tidligere år. De 470 sæsonansatte deltager alle på kurser i løbet af april, således at de er klar til sæsonstart primo maj.

Læs om fantastiske oplevelser og events