Mød vilde og søde dyr på Blokhus Torv
Er du vild med dyr, er der ekstra god grund til at lægge vejen forbi Blokhus Torv onsdag den 1. april. Her kan gæster blandt andet opleve Danmarks originale slangetæmmer Peter Løve Mark til et fascinerende liveshow, møde de charmerende alpakaer fra Alpakas of Fredly, hilse på kælegrisene Flemming og Bjarne eller tage en tur på de små islænderheste.
Festivalen byder også på naturformidling med de sprudlende biologer fra Badass Biology, som inviterer til oplevelser i Blokhus Klitplantage. Når mørket falder på, fortsætter oplevelserne ved Blokhus Strand, hvor man kan tage med på ravjagt med UV-lygter.

