Nyheder
imported

Vinderen af Tæl Skridt Kampagnen er fundet

Overrækkelse af sundhedskurv af Borgmester Mogens Gade, til vinderne af Tæl Skridt kampagnen, vil foregå fredag den 24. okt. kl. 9.30 hos Vej og Park, Jammerbugt Kommune, Møllebækken 5, 9440 Aabybro

Åbybro:

Vinderen af Tæl Skridt Kampagnen er fundet

Overrækkelsen af præmien til vinderen, kommer til at foregå af Borgmester Mogens Gade

Tekst: Louise Kande

Ansatte i Jammerbugt Kommune har deltaget i Tæl Skridt kampagnen. Gennem de seneste 3 uger har 254 ansatte i Jammerbugt kommune deltaget i den landsdækkende Tæl Skridt kampagne. Kampagnen er stablet på benene gennem Dansk Firmaidræts Forbund og har til opgave at være med til at sætte fokus på sundheden på de danske arbejdspladser.

– Kampagnen varer tre uger hver gang, og på de tre uger skal deltagerne forsøge at gå mindst 10.000 skridt om dagen. Alle, der når de 10.000 skridt i 11 ud af kampagnens 21 dage, deltager i lodtrækningen om 50.000 kr. Tæl skridt er for alle på arbejdspladsen – det er motion uden omklædning og en let måde at starte de sunde vaner på. Tæl skridt-kampagnen indbyder både til konkurrencementalitet og holdånd, når kollegerne dyster med og mod hinanden – på tværs af afdelinger og geografi, fortæller tovholder og Sundhedssekretær Tina Charlotte Godsk Leed.

– For mange er det en øjenåbner, hvor få skridt de går på en normal arbejdsdag. Særligt folk med stillesiddende jobs skal gøre en ekstra indsats for at nå op på 10.000 daglige skridt. Tæl skridt-kampagnen giver indblik i, hvad der skal til for at nå de 10.000 skridt og motivation til at få det gjort, afslutter hun.

Gennem kampagner som Tæl Skridt sættes der fokus på folkesundheden og vigtigheden af at få rørt sig dagligt. De negative følger af at være inaktiv er store og rangerer højt på listen, der årligt koster menneskeliv. Dansk Firmaidræts Forbund har gennem Tæl Skridt kampagnen, der løb af sted i ugerne 38,39 og 40, haft en sjov og underholdende landsdækkende konkurrence med mulighed for at vinde præmier på af 5.000,- 10.000 ,- og 50.000 kr. For at højne spændingen har Sundhedsordningen i Jammerbugt Kommune, desuden valgt at sætte en præmie på højkant, til det hold der i gennemsnit har trådt flest skridt i de 3 uger kampagnen har varet. Spiderne Aabybro er det bedst repræsenterede hold og dermed vinder af en dejlig kurv med sunde lækkerier, der består af 4 friske folk fra Kommunens Vej & Park afdeling i Aabybro

Dansk Firmaidræts Forbund
Dansk Firmaidrætsforbund er én af idrættens hovedorganisationer i Danmark. De motiverer til sundhed og idræt på de danske arbejdspladser. Dansk Firmaidrætsforbund har 80 lokale foreninger fordelt over hele landet.

Læs om fantastiske oplevelser og events