Hos DGI huset i Aabybro, er der skruet op for aktiviteterne i uge 8 for alle børn og barnlige sjæle.
Hoppeland
I weekenden den 18. og søndag den 19. februar fra kl. 10-16 åbner Nordjyllands sjoveste og hyggeligste hoppeland. Selv de mindste i familien kan være med, da der også bliver åbnet op for ”mini-hop” i multihallen med Gurli Gris, PawPatrol og Svampebob hoppeborge. Der vil desuden være fyldt med lækkerier i caféen.
Køb din billet i receptionen når du kommer.
MGP 2023
Den 18. februar fra kl. 16.30-21.00 er der kæmpe MGP fest i DGI Huset i Aabybro. Denne aften vil være sprængfyldt med lækker mad, sjove aktiviteter og god underholdning. Dørene åbner kl. 17, hvor du kan spise lasagne ad libitum og købe lækre drikkevarer. Det vil være muligt at tage selfies foran en flot glimmervæg, få malet flotte figurer i ansigtet, eller farvet sjove striber i håret. Du kan derudover købe snacks til aftenens show i form af popcorn, sluch ice m.m.
Inden showstart vil der være sjov og god underholdning med LUMA som deltog i MGP 2022 så alle er i festhumør til aftenens show, som bliver vist på storskærm.
Prisen er 199 kr. inkl. lasagne ad libitum og billetten købes på hjemmesiden.
Cirkus Trapez
Kom ned og oplev Cirkus Trapez onsdag den 22. februar kl. 16.00.
en hyggelig vintercirkus forestilling, der emmer af masser af hygge og cirkus nostalgi for hele familien.
Glæd jer til at opleve dygtige artister, der laver fantastisk akrobatik, flot jonglering, flotte luftnumre, seje tricks og meget mere. Vores søde husdyr er selvfølgelig også at finde i manegen.