Blokhus

Vinterferiens sjoveste oplevelser på skøjtebanen

Ferieglæde med disco, jagt på snefnug og ishockey

Vinterferien er lige om hjørnet, og Blokhus Skøjtebane inviterer hele familien til en ferie fyldt med isglæde, lys og sjove aktiviteter. Uanset om du er til disco, ishockey eller hyggelige familieoplevelser, er der noget for alle aldre på programmet og i uge 7 og 8 holder Blokhus Skøjtebane åbent hver dag fra kl. 10-21.

For de eventyrlystne

Hver dag er der spændende udfordringer i vente med refleksløbet “Jagten på Isdronningens krone”. Gæsterne kan i løbet af aftenen tage på en 2 km lang rute gennem Blokhus by, hvor scepter-reflekserne leder vejen. Undervejs skal der løses opgaver, og man kan hjælpe Isdronningen med at finde sit scepter. Husk at medbringe en lommelygte for at få det fulde udbytte af oplevelsen!

På skøjtebanen kan børn og voksne deltage i en billedjagt, hvor Isdronningen og Iskongen har brug for hjælp til at finde snefnug. Konkurrencesedler udleveres på scenen, og kl. 15 udtrækkes en heldig vinder af en lækker præmie.

Gratis ishockey for alle

Er du til fart og action, byder Blokhus Skøjtebane også på ishockeyoplevelser. Blokhus Ducks spiller kamp på banen, og du kan opleve dem i aktion i en intens dyst mod modstanderne. Kampen finder sted tirsdag 11. og 18. februar kl. 12.30 og det kan overværes gratis.

Hvis du har lyst til selv at prøve kræfter med sporten, er der også gratis ishockeytræning for både børn og voksne samme datoer kl. 19-20. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, kan du deltage – udstyr som skøjter, stave og hjelme lånes gratis i forbindelse med træningen.

Valentine’s Day, disco og curling på isen

Den 14. februar kan du fejre kærligheden med Valentine on Ice. Tag din partner, venner eller familie med, og få 2-for-1 på skøjteudlejning. Dagen byder på en hyggelig stemning, og du kan skrive en personlig hilsen på et hjerte og hænge det på scenen som en del af fejringen.

Hver fredag og lørdag skrues der ned for lyset og op for musikken, når der er Disco on Ice. Skøjterne agerer dansesko og til god musik kan du opleve den fantastiske stemning med lysshow, gode musiknumre mens hofterne vugger.

For dem, der har lyst til at prøve noget nyt, er der torsdag 20. februar curling på skøjtebanen fra kl. 11 til 15. Aalborg Curling Klub gæster banen, og giver dig muligheden for at prøve kræfter med denne taktiske og sjove isdisciplin.

Praktisk information

Adgang til skøjtebanen koster 50 kr. pr. time, og lån af skøjter er gratis.

Husk at booke din tid online på www.blokhusskojtebane.dk for at sikre plads.

Tag hele familien med og oplev vinterferiens magi på Blokhus Skøjtebane. Her er der garanti for sjov og hygge på isen – uanset om du er på jagt efter snefnug, vil give den gas til disco eller prøve ishockey for første gang.

Læs om fantastiske oplevelser og events