Søndag eftermiddag 27. marts standsede en patrulje fra Nordjyllands Politi en bilist til kontrol på Nr. Økse Engvej i Brovst.
Bilisten var en 18-årig mand, som ikke havde kørekort til personbil. Politiet sigtede derfor bilisten for kørsel uden førerret.
Indbrud
I tidsrummet mellem torsdag 24. marts kl. 21:00 og søndag 27. marts kl. 15:00 begik en ukendt gerningsmand indbrud i en garage på Parkvej i Brovst.
Indbrudstyven brød formodentlig garageporten op ved brug af en vinkelsliber eller lign.
Blandt de stjålne genstande var en Milwaukee boremaskine, to Milwaukee slagboremaskiner, en Wagner malersprøjte og et foldestillads.
Alle genstandene er markeret med rød spraymaling, mens værktøjet er markeret i bunden, hvor batteriet monteres.