Det sker
imported

3 dage spækket med spændende aktiviteter

DET SKER: Løkken Molefestival byder på stort program med koncerter, mad, markeder og shows

Tekst: Anne Nøhr Ringgren Foto: Presse

Det bliver et 3 dages program spækket med spændende aktiviteter og koncerter i forbindelse med Løkken Molefestival, der afholdes den 26, – 27. og 28. august 2022.

> Se hele programmet for Løkken Molefestival

 

Fiskeauktion og Elvis koncert

Har du f.eks. nogensinde besøgt en fiskeauktion. Selveste Murer Kjeld guider dig igennem en auktion i fiskernes hus, hvor du kan købe fisken med hjem, hvis du ellers byder højt nok.

Fredag aften kan du fornøje dig med top professionelt show med the king of Rock´n Roll når et af nordeuropas bedste coverbands – Henrik Busborg & The Devils – giver koncert med alle de populære Elvis-numre.

Løkken molefestival

Forud for koncerten byder aftenen også på fisk- og skaldyrsbuffet med saftige krabbekløer, friske pil-selv-rejer og to forskellige lyse dampede fisk. 

> Køb billet til Henrik “Elvis” Busborg & The Devils 26. august incl. mad

 

Aktive oplevelser og lækre smagsoplevelser

Festivalen byder også på masser af oplevelser i den smukke natur i og omkring Løkken. 

Du kan f.eks. lære at gebærde dig på bølgerne ved at deltage i SURF- og SUP introkursus eller hvad med at invitere familien på Ravsafari eller opleve et fantastisk hesteshow med flotte frieser-heste. 

Til dem, der elsker lækre smagsoplevelser er der et hyggeligt råvaremarked med lokale specialiteter, hvor du sikkert kan gøre en god handel. Det er også muligt at forkæle dine smagsløg med en vinsmagning eller måske en spændende rundvisning inkluderet en ølsmagning på Løkken Bryghus.

Sko/torp løkken molefestival

Lørdag aften er der igen koncert i teltet. Denne gang med den kendte pop/rock duo Sko/Torp. Forinden inviteres der på lækker sensommermenu med tre forskellige salater og langtidsstegt oksefilet leveret af Restaurant Kallehavegård Badehotel.

> Køb billet til Sko/Torp 27. august incl. mad

Løkken Molefestival er en fast tradition

Det er en festival vi har set frem til at afholde igen, fortæller Amalie Andersen, bureauchef på Løkken Turistbureau. Vi har været tvunget til at sidde på vores hænder ufrivilligt i to år, og lige som alle andre festival- og koncertarrangører kan vi ikke holde festhattene væk længere. Formålet med festivalen er stadig at forlænge vores sæson i området, men alligevel har vi valgt at afholde den lidt tidligere end normalt – nemlig den sidste weekend i august, men vi håber stadig, at mange har lyst til at kigge forbi, afslutter hun.

 

> Se hele programmet for Løkken Molefestival

 

> Find flere events

 

Læs om fantastiske oplevelser og events