Nyheder

40 år på landevejene

 | FOTO: Presse
Vognmand Per Nielsen slipper ikke rattet

Et ord er et ord.
Det er grundstenen hos Per Nielsen Vognmandsforretning i Kaas og måske netop forklaringen på, at virksomheden i år kan fejre 40-års jubilæum. Den 17. marts 1986 startede en blot 20-årig Per Nielsen som selvstændig vognmand.
– Og det er da gået meget godt, siger han underspillet med et smil, som en ægte vendelbo. At kalde det et forretningseventyr ligger nemlig ikke til ham. Men realiteten er, at virksomheden har stået stærkt gennem fire årtier – båret af ordentlighed, arbejdsomhed og en kompromisløs tilgang til service.

– For mig handler det ikke om økonomi, hvis jeg skal sælge. Det vigtigste er, at en ny ejer vil overholde aftaler og levere samme god service, fastslår han. To værdier, han altid selv har levet efter. Også når det har kostet. Telefonen er blevet taget, uanset om det var fredag aften eller midt i sommerferien. – Jeg har nok haft lidt for svært ved at sige fra, indrømmer han, men det er jo også det, der kendetegner en god forretning, konstaterer han.

Fra bager til vognmand

Per Nielsen er født og opvokset i Kaas. Egentlig er han uddannet bager, men passionen for lastbiler og handel trak i en anden retning. Samtidig førte familierødderne ham ind i endnu et erhverv. Bedstefaderen var anlægsgartner og handelsmand, og Per overtog juletræssalget, som i dag er vokset til omkring 25.000 træer årligt. De sælges blandt andet til Sjælland og eksporteres til Litauen, Grønland og Tyskland.
Det er dog et område, han nu ønsker at afhænde så snart det kan lade sig gøre.
– Det er fysisk hårdt arbejde, og tiden er ved at være til at give det videre, siger han.

I medgang og modgang

Et langt arbejdsliv har ikke været uden omkostninger og bump på vejen.
– Jeg har været meget væk hjemmefra. Heldigvis har jeg haft Hanne til at tage sig af hjemmet og vores tre børn. Det havde ikke kunnet lade sig gøre uden hende, så hun har en lige så stor del af æren for at vi står, hvor vi står den dag i dag.
Børnene har valgt andre veje i livet. Begge sønner er revisorer, og datteren er sygeplejerske.
Og selvom børnebørnene allerede er vild med lastbiler, er det ikke sikkert, det bliver dem, der en dag tager over. – Inden de er klar, er jeg nok blevet for gammel, siger Per med et grin.
For 16 år siden blev livet sat i perspektiv, da han fik konstateret kronisk leukæmi. Et stort chok, og noget der kunne sætte en brat stopper for hans arbejdsliv.
– Det var en træls eftermiddag og en hård besked at give videre til familien. Den yngste var kun 9 år, siger han vemodigt, da han tænker tilbage.
En tackling, der kunne have rykket tæppet væk under livet som selvstændig.
– Jeg havde muligheden for at omstrukturere, så vi kunne få det til at fungere.
Men han kom igennem krisen og livet går videre, som han siger. I dag er han tilbage for fuld styrke.
 -Og sundhedsvæsnet har været helt fantastisk. Jeg er meget taknemmelig. De er lykkedes med at sætte sygdommen i bero.

Mere tid til livet

Selvom tempoet stadig er højt, er han begyndt at skrue en smule ned. – Børn og børnebørn trækker jo i en gammel mand, siger han med et smil.

Fritiden byder på både sport og fællesskab. Han spiller stadig bold, har egen padelbane og en passion for motorcykler.
– Vi er en stor gruppe, der tager på motorcykel-ture sammen. Det betyder virkelig meget. Der finder man virkelig ud af, hvor mange venner man har. Jeg har i hvert fald flere venner end fjender, griner han.
Når han holder ferie, skal han væk hjemmefra for rigtigt at koble af, og det er til Sydeuropa med hele familien. -Det nyder jeg virkelig, når alle børn, svigerbørn og børnebørn kan komme med.

Ikke helt et farvel

Selvom tanken om at sælge virksomheden er begyndt at fylde, er én ting sikkert:
Per Nielsen slipper ikke lastbilerne.
Når tiden kommer til at overdrage Per Nielsen Vognmandsforretning, forestiller han sig stadig et liv med diesel i blodet. Bare på en anden måde.
– Jeg håber, at jeg stadig vil kunne bruges i branchen og købe og sælge en lastbil i ny og næ. For selv efter 40 år er passionen den samme. Og måske er det netop derfor, historien ikke slutter her, men i stedet blot skifter gear.

Flere nyheder