Nyheder
imported

70-års fødselsdagsfest på Blokhus By Camping

Den 1. juli 2017 holder Blokhus By Camping en stor fest i anledning af campingpladsens 70-års fødselsdag.

Aktiviteter og stor fest i anledningen af 70 år

Den 28. januar 1947 skrev politimesteren i Aalborg under på et regelsættet for Blokhus Camping, og dermed var campingpladsen på dens nuværende adresse officielt overnatningssted. Det skal fejres i 2017.

Pladsen bliver i løbet af fødselsdagen fyldt med boder og aktiviteter fra lokale aktører, og om aftenen bliver der arrangeret en stor fest med spisning og live-musik.

– Vi er godt i gang med planlægningen og arbejder på at skaffe samarbejdspartnere til eventen. Vi har valgt at prioritere nærmiljøet; både for at støtte op om lokale virksomheder, men også for at give vores campister et indblik i, hvor mange spændende virksomheder og aktiviteter Blokhus og omegn har at byde på, fortæller Niels Christian Kramer Bach, praktikant ved Blokhus By Camping

Foreløbigt er der bl.a. aftaler med Nordsøen Oceanarium, Hjortdal Dyrefarm, Blokhus Salt, Blokhus Ridecenter, Segway Nord, Pia Kirstine Design og Kirkbakgård, som alle bidrager til at gøre dagen mere festlig. – Vi udnytter selvfølgelig også vores egne faciliteter og arrangerer blandt andet pool party ved vores swimmingpool og minigolfturnering for både store og små, forklarer Karsten videre.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events